I lørdags gik Peter Michelsen en tur på stranden på Fanø.
Det er der ikke noget unormalt ved, for ofte vader han langs vandkanten for at lede efter plastik og andre ting, der ikke hører hjemme.
Men turen i lørdags endte med at blive en helt og aldeles anderledes en af slagsen.
På et tidspunkt så Peter nemlig en flaske, der lå halvt begravet i sandet.
»Jeg ser flasken og starter med at tage billeder af den, for det gør jeg altid. Det kan jo være noget kriminelt af en eller anden art. Bagefter tog jeg den så med, så min datter kunne åbne den med mig,« siger Peter Michelsen til B.T.
Det skete så mandag, da Peter og hans datter fik åbnet flaskeposten.
Og dér gemte sig spændende sager.
»Da vi åbnede den, fandt vi en tegning af en enhjørning, en femeuroseddel og et brev,« fortæller Peter.
Men der var ét problem.
Flaskeposten var nemlig ikke dumpet i dansk farvand, så sproget i brevet var fransk, og selvom Peter faktisk mestrer et par forskellige sprog, er fransk ikke en af dem.
Derfor lagde han brevet op på sin Facebook-side 'Ren Strand Fanø', og inden der var gået en time, lå der flere oversættelser i indbakken.
»Goddag, Vi er i Bray-Dunes i Frankrig og sender denne besked takket være en super drage. Elie på tre år spørger, om nogen finder vores besked, og hvor den vil ende. Vil I sende et postkort tilbage til os?,« stod der oversat til dansk.
Afsenderen var en treårig belgisk pige ved navn Elie, der 20. august 2020 havde været på ferie med sin familie i Frankrig og sendt flaskeposten afsted.
Selv er hun bosat – fremgår det af brevet – i en by 45 kilometer fra hovedstaden Bruxelles.
De fem euro var tænkt som betaling til portoen for at sende et brev retur til Belgien, og den opfordring var Peter og datteren klar til at tage imod.
»Vi fandt nogle postkort med billeder fra Fanø, og så skrev vi et brev på dansk, som vi sendte til en kvinde her i Danmark, der oversatte til fransk. I brevet har vi skrevet, at vi håber, de har det godt. Vi fortalte, hvad Fanø er, hvor det ligger henne, og at de er velkomne, hvis de en dag kommer til Danmark,« siger Peter.
Og så er det blevet sendt afsted her til eftermiddag.
Peter og datteren håber, at det bliver taget glædeligt imod i det belgiske, og ellers glæder han sig bare over, at lørdagens fund har kunnet skabe lidt glæde midt i en hård tid.
»Det er sgu dejligt, at vi midt i nyheder om corona, død og ødelæggelse kan finde plads til sådan en lille sjov historie. Det kan måske sprede lidt hygge,« siger Peter.
Det er dog ikke første gang, at Fanø-borgeren finder noget, der får ham til at spærre øjnene op.
»Jeg har fundet dunke med bilolie. Jeg har fundet fosforbomber fra USA. Jeg har fundet toiletter, kummefrysere og fjernsyn,« siger Peter.
Men særligt ét fund er blevet til en fin tradition, som han og datteren har det sjovt med.
Når Peter finder noget i strandkanten med et skibsnavn på, finder de altid kontaktoplysninger på skibet og ringer for at fortælle, at de har fundet tingen.
»Det er sgu meget sjovt,« slutter Peter.
