Kan kriminalitet betale sig?
»På en måde,« lyder svaret, hvis man spørger Anna Sorokin. Selvsamme kvinde går også under det lidet flatterende kaldenavn 'den falske milliardærarving'.
I årevis bedragede hun nemlig eliten – og bankerne – i New York. Lod dem vide, at hun var tysk arving med en overfyldt trustfond på den anden side af Atlanten. I virkelighed var hun russisk imigrant uden nogen særlig opsparing i banken.
Til sidst klappede fælden. Hun blev i 2017 anholdt og varetægtsfængslet. I foråret 2019 blev hun dømt for omfattende svindel. I februar blev hun løsladt, og nu har hun indvilliget i at tage en længere snak om med BBC.
Det er i denne forbindelse, hun er blevet stillet spørgsmålet, der indleder denne artikel.
Hendes svar er ikke overraskende, når man ved, at den nu 30-årige kvinde har indgået en ganske lukrativ aftale med Netflix, der har købt rettighederne til at fortælle hendes historie.
320.000 dollar – lige knap to millioner kroner – har streamingtjenesten betalt.
Ifølge Anna Sorokin – eller Anna Delvey, som er det navn, hun bruger – var det dog ikke hendes hensigt, at hendes spegede historie skulle ende med at blive en indtjening.
»Jeg bad aldrig Netflix om at købe min historie. Det skete bare,« fortæller hun til BBC.
Pengene får hun dog ikke selv glæde af.
Lovgivningen i New York forhindrer nemlig kriminelle i at tjene på deres berygtethed.
I stedet har Anna Sorokins ofre fået mulighed for at få andel i pengene. Mindst 170.000 dollar er gået til at tilbagebetale banker, som hun har svindlet.
Anna Sorokin ser dog ikke det, hun har gjort, som udspekuleret svindel.
Det er – ifølge hende – anklagemyndigheden, der har gjort hende berygtet som svindler, hævder hun i interviewet med BBC.
»Anklagemyndigheden misforstod fuldstændig mine motiver. De fortalte, at jeg drog rundt i New York og poserede som en falsk arving.«
»Det, der skete, var udelukkende mellem mig og bankerne. Det var ikke deres (anklagemyndigheden, red.) problem. De portrætterede mig som en wannabe partypige, og det var aldrig mit mål at blive det,« forklarer hun.
Godt nok nød Anna Sorokin de overdådige restaurantbesøg, hoteller og ferier, hendes poseren som milliardærarving gav hende adgang til.
Men hun mener ikke, hun snød nogen for at få adgang til luksuslivet.
»Andre portrætterer mig som en manipulerende person, men det, mener jeg ikke, jeg er.«
»Jeg var aldrig for rar. Jeg forsøgte aldrig at overtale nogen til noget. Jeg fortalte bare folk, hvad jeg ville have, og så gav de mig det. Hvis ikke, kom jeg videre.«
Anna Sorokin fortryder intet, fortæller hun i interviewet med BBC, selvom tonen var en lidt anden, da hun i efteråret søgte om prøveløsladelse.
Sagen er, beretter hun, at fortrydelse er et forkert ord at bruge. For det indikerer, at hun skulle være ked af det, hun har gjort.
Og det er hun ikke. Hun planlægger dog ikke at gøre noget lignende igen, bedyrer hun.
I stedet planlægger hun at bruge sin tid på at skrive bøger, lave tv og merchandicse og reformere fængselssystemet i USA.
