Peter Just er uddannet pædagog.
Han har boet i Korsør siden 1984.
Han flyttede for mange år siden fra det berygtede Motalavej, hvor to libanesiske klaner i årevis har skabt utryghed.
En konkret episode blev for meget:
»Fra vores lejlighed så min daværende kone, at en dreng var i gang med at ødelægge egerne på min datters cykel. Så gik hun ned og bad ham om at stoppe. Pludselig stod der 30 mænd omkring hende og truede hende. Så fik jeg nok, og så flyttede vi,« husker han.
Peter Just er 53 år og reagerer på B.T.s historier om chikane og vold fra unge med indvandrerbaggrund. B.T. har de seneste dage fortalt om den chikane og vold, som Sammy McKenna og Patrick Christiansen har oplevet.
Peter Just har adskillige oplevelser i bagagen: Trusler på livet og en adfærd i det offentlige rum, hvor han føler, at unge indvandrere har pustet sig op og vist, at det er dem, der bestemmer. Ikke kun i ghettoen.
Han betragter sig selv som 'farveblind'. Han har haft en kæreste fra Kosovo, og hans nuværende kone er fra Thailand.
Men idealismen er gennem årene blevet udfordret af negative oplevelser med unge, der har indvandrerbaggrund. Senest i den lokale Lidl på Motalavej.
»Da jeg er ude at handle en aften, kommer der måske 14 unge med anden etnisk herkomst end dansk ind og stjæler drikkevarer og chokolade. De råber og skriger, som om det er deres supermarked. Flere kunder valgte bare at gå, og det er enormt utrygt,« siger han.
B.T. sætter i den kommende tid fokus på chikane og vold fra unge. Har du oplevet/deltaget i vold eller chikane, så skriv til B.T.s journalist her.
Kort tid forinden havde Peter Just – i den samme Lidl – oplevet, at en ung mand med indvandrerbaggrund henvendte sig til ham med ordene: 'Hvad glor du på?'
»Jeg kiggede såmænd bare ud i luften. Så truede han med at ville slå mig ned og nikke mig en skalle. Jeg frøs og gjorde ingenting. Han valgte heldigvis bare at gå,« fortæller Peter Just.
Han er også blevet stoppet på den villavej, hvor han bor.
»De unge indvandrerdrenge stod i vejen, og jeg kunne ikke komme forbi. Så jeg bad dem om at flytte sig. Det ville de ikke. I stedet bad de mig rulle vinduet ned. De skrev min nummerplade ned, og så fik jeg at vide, at jeg ville blive slået ihjel, samtidig med, at en af dem lod en finger køre over halsen,« siger han.
Jeg var rystet og kontaktede politiet. Men de gad ikke gøre noget ved sagen.
»Som de sagde. Det er dit ord mod ni andres. Det kan vi ikke gøre noget ved,« siger han.
»Det er måske det, der frustrerer mig mest. Det er, at politiet ikke prioriterer de her sager, som isoleret set måske er små. Men for den, det går ud over, sætter det sig og kan være traumatiserende,« siger han.
Han undrer sig over, hvor vreden fra de unge mænd kommer fra.
»Min daværende muslimske kæreste havde en søn, som havde et stort danskerhad. Så det der med, at racisme kun går den ene vej, passer simpelthen ikke,« siger han og fortsætter:
»Det, som jeg har oplevet, er for mig at se også en form for racisme. Bare med modsat fortegn,« siger han.
Han understreger, at det for indvandrernes vedkommende er de få, der er problemet. Men de få er også et stort problem.
»Jeg har aldrig hørt om etniske danskere, som på den måde går rundt i flok og truer tilfældige mennesker på gaden. Der er selvfølgelig dumme mennesker alle vegne, men det er ikke så udbredt,« siger han.
