Nyreforeningen anbefaler, at nyresyge vælger Rigshospitalet fra, hvis de får brug for en transplantation.

Det skyldes, at ventelisterne her ofte kan være flere år frem for få måneder andre steder i landet.

Det skriver Politiken.

Ifølge Nyreforeningen er det almindeligt, at patienter i Odense og Aarhus får en ny nyre inden for et år, mens der på Rigshospitalet let kan gå to år.

Rigshospitalet forklarer til avisen, at der traditionelt er langt færre organer til rådighed på Sjælland end i Jylland og på Fyn.

Lægerne har forsøgt at finde ud af hvorfor, men indtil videre er der ingen god forklaring.

Hvis ikke man få en ny nyre kan man risikere at skulle bruge årevis i dialyse - man kan også risikere at blive for syg til at kunne klare en transplantation - eller ligefrem dø på ventelisten.

Når man står på venteliste går det ikke efter tur, men efter hvornår der er et godt match i blod- og vævstype mellem donor og modtager.

Alexander Heuniche er en af de danskere, der er blevet nyretransplanteret. Det betyder, at han igen kan leve et normalt liv. Foto: Kasper Løjtved/Byrd.
Alexander Heuniche er en af de danskere, der er blevet nyretransplanteret. Det betyder, at han igen kan leve et normalt liv. Foto: Kasper Løjtved/Byrd. Kasper Løjtved

Der er mangel på donorer i Danmark.

Det kan du bl.a. læse om her, hvor en far fortæller om, at han sidste år mistede sin datter, der akut havde brug for et nyt hjerte.

Han har nu stillet et borgerforslag, der foreslår, at man fra fødslen tilmeldes donorregistret frem for, at man aktivt selv skal melde sig til.