9. august kl. 16.30 kom opkaldet, som nyresyge Alexander Heuniche og hans pårørende har ventet på i over et år.
Et opkald, som 30 danskere årligt må vente forgæves på, men som den 27-årige mand altså var heldig at få.
De, der venter forgæves, dør. Læg dertil dem, der må tages af ventelisten, fordi de er blevet for syge til overhovedet at modtage et nyt organ.
Alexander derimod lever.
»Jeg turde ikke rigtig at tro på det, da lægen ringede. For jeg er blevet skuffet så mange gange før, hvor vi troede, der var et match blandt mine pårørende,« siger han.
B.T. har tidligere skrevet om den unge mand, da han selv var en del af ventelisten til et nyt organ.
Dengang forklarede Alexander Heuniche, hvordan livet var gået i stå: Fem gange om ugen tre timer ad gangen måtte han lade sig koble til en dialysemaskine for overhovedet at holde sig i live.
Hans nylige transplantation falder sammen med udgivelsen af en ny bog: ‘Organdonation - og behovet for en ny model’, der udkommer 3. september.
Her argumenterer forfatter og forsker Andreas Albertsen fra Aarhus Universitet for, at en model med aktivt fravalg vil hjælpe flere som Alexander. I denne model skal danskere, der ikke ønsker at donere, aktivt melde sig fra donorregistret. I dag skal donorer aktivt melde sig til.
»Hver anden uge dør en person på ventelisten, og nogle bliver taget af ventelisten, fordi de er blevet for syge til at modtage et organ. Nogle af dem ville vi måske kunne give en bedre skæbne og fjerne den usikkerhed og uvished, det er at vente på et organ. Vi skylder de mennesker, der venter, og dem, der dør, grundigt at overveje et nyt system,« siger Andreas Albertsen.
1. juli indførte Holland som det 22. land i Europa organdonation med aktivt fravalg.
Men Danmark holder fortsat fast i, at folk selv skal tilmelde sig registret frem for, at de automatisk blev tilmeldt, når de blev myndige.
»Når vi kigger på erfaringer fra lande, der minder om os, så kan vi lære meget af dem. Forskningen giver os i hvert fald grund til at tro, at det vil øge donationsraten, da det er det, vi kan se i de andre andre. Kun et fåtal melder sig fra,« siger forskeren.
Tilbage til Alexander Heuniche, der i dag beskriver sig selv som en lykkelig mand. Han tror på, at han har fået livet tilbage. Og selv om kroppen stadig er ved at vænne sig til det nye organ, så tyder det på, at det går fremad.
Kuløren er tilbage i ansigtet. Han er ikke længere så træt. Han kan igen huske og koncentrere sig. Han kan spise og drikke, hvad han vil. Han kan snart dyrke sport igen.
»Jeg kan mærke, jeg igen er et normalt menneske,« siger Alexander Heuniche.
Han ved dog også godt, at en ny nyre ikke betyder, at han resten af sit liv kommer til at leve som andre mennesker med raske organer.
En ny nyre holder i gennemsnit 12 år. Derfor brænder han stadig for at sætte fokus på, hvordan man i fremtiden kan bringe ventelisterne ned.
Argumentet fra modstandere af et donorsystem, hvor vi aktivt melder os fra i stedet for til, lyder, at de ikke vil tvinges til noget. Men det har de misforstået, lyder det fra forskeren:
»Det er folk selv, der afgør, om de vil donere deres organer. De kan sige fra, og det valg vil blive respekteret 100 pct.,« fastslår Andreas Albertsen.
