»Min far dør om 10 år.«
Seksårige Brians klasselærer måtte løfte øjenbrynene en ekstra gang, da den lille purk resolut og uden omsvøb fortalte om sin fars skæbne.
Forældre blev efterfølgende indkaldt til en samtale på skolen. Og rigtig nok kunne Leif og hans kone fortælle, at det var sådan, det forholdt sig.
»Jeg ved ikke, om mine drenge har været bange for at miste mig, men vi har altid været meget åbne om, at det var sådan, det var,« siger Leif Jønsson.
Lægerne på Rigshospitalet havde givet Leif 10 år ekstra at leve i, efter han som den anden person i Danmark 10. oktober 1990 havde fået transplanteret et hjerte.
I dag er han 63 år og er den person i Danmark, der har levet længst tid med et donorhjerte. 30 år for at være helt præcis.
I 1990 blev hjernedødskriteriet indført i Danmark, og det var det, der gjorde, at Leif som en af de første kunne komme på venteliste til transplantation.
Han har overrasket sig selv, sin familie og lægerne ved at være i live 30 år senere.
»Jeg sætter meget pris på livet. På mine kone og mine to drenge og mine børnebørn. Jeg havde ikke regnet med, at jeg ville leve så længe. Det havde jeg ikke,« siger Leif Jønsson, der bor med sin hustru gennem 45 år i Kundby på Vestsjælland.
At Leif overhovedet skulle transplanteres i en alder af bare 33 år skyldtes, at han havde en arvelig hjertesygdom, såkaldt kardiomyopati, som gjorde, at hans hjerte var for stort og i dårlig stand til at pumpe blodet rundt i kroppen.
Det betød, at han havde svært ved at trække vejret ordentlig og måtte holde pauser, når han bevægede sig. Ingen medicin kunne hjælpe ham til at få det bedre. Som tiden gik, fik han det værre og værre.
Til al held blev det muligt med en transplantation i Danmark.
»Jeg vidste godt, at det var min sidste udvej, hvis jeg skulle overleve,« siger Leif Jønsson.
I de 30 år, Leif har haft sit donorhjerte, har der aldrig været problemer. I sommer fik han godt nok indopereret en pacemaker, fordi lægerne under en indlæggelse kunne se, at hjertet kortvarigt gik i stå, når han sov. Men det har ikke voldt problemer for det transplanterde hjerte at få en backup i form af en pacemaker.
I det hele taget fylder det meget lidt i familien, at han har fået et nyt hjerte. Men hustruen og Leif har da planlagt, hvad der skal ske, hvis han en dag falder bort.
»Vi har skrevet alt over i hendes navn, så på den måde er klar vi over tingene,« siger han.
Han fortæller dog, at familie og venner har fejret 10-året, 20-året og 25-året for Leifs donorhjerte. I år er festen for 30-året udskudt på grund af coronavirus, men den kommer til næste år, håber den 63-årige mand.
Han går stadig til årligt kontrol med hjertet. Han roser sygeplejerskerne på Rigshospitalet til skyerne.
»Jeg kender dem jo rigtig godt, selv om det kun er nogle få af sygeplejerskerne, der også var her for 30 år siden. Dengang kaldte de mig Skandinaven, fordi jeg er dansker, har et svensk efternavn og har fået et donorhjerte fra Norge,« siger Leif Jønsson.
Brian, der som barn troede, at hans far kun ville leve 10 år efter sin transplantation, har færdiggjort sin skole for længst. Nu arbejder den 36-årige søn i beredskabet og bor 500 meter fra sin far.
»Han er hurtigere end en ambulance. Det er rart at have nogen tæt på, hvis der skulle ske noget,« siger Leif.
