»Islamisk set var jeg jo stadigvæk hans kone, så i tide og utide kunne han finde på at ringe til mig og sige, at han havde lyst til mig. Han sagde, at det var hans ret som min mand.«
Det er Khulud, en muslimsk kvinde, der taler. Hun er blevet skilt fra sin mand efter dansk ret, men fordi Khuluds ægteskab er indgået muslimsk, er hun efter hans opfattelse stadig gift.
Det skyldes, at man i nogle miljøer mener, at når man har indgået et muslimsk ægteskab, kaldet nikah, så er det kun manden, der kan opløse ægteskabet. Og ønsker han ikke skilsmisse, er kvinden altså fastholdt i ægteskabet.
I en rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd fortæller 37 kvinder med etnisk minoritetsbaggrund om deres erfaringer med skilsmisse.
Khulud er altså langt fra den eneste, der har oplevet, at en skilsmisse efter dansk ret ikke gælder for muslimsk indgåede ægteskaber.
Kvinderne i rapporten fortæller, hvordan de oplever, at deres mænd fastholder dem i ægteskabet, selvom de efter dansk ret er skilt - det kaldes 'nikah-fastholdelse'.
»Når jeg går på gaderne, kigger jeg mig over skulderen. Jeg kan ikke bare tage ud eller sidde på en café ligesom så mange andre kvinder. Jeg har ikke den frihed, og jeg vil heller aldrig få den. Jeg føler mig ikke som herre over mit eget liv. For jeg er bange for min mand,« fortæller en anden kvinde, Wafa, i rapporten.
Hun er blevet skilt fra sin mand efter dansk ret, fordi han var voldelig, men hun kan ikke få sin nikah - sit islamiske ægteskab - opløst. Hun mener, at det først er, når hun har fået en islamisk skilsmisse, at han vil forsvinde ud af hendes liv:
»Jeg ville jo få et stykke papir på, at jeg er blevet en fri kvinde. Jeg ville kunne gøre lige, hvad jeg ville. Jeg ville kunne vise ham papiret og sige: 'Vi er skilt. Du har ikke længere noget med mig at gøre, og vi er ikke længere forbundet på nogen måde til hinanden'.«
I undersøgelsen påpeger Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, at det, ifølge islamisk jura, er en mand og en kvindes ret at blive seksuelt tilfredsstillet, når de er i en nikah.
Det betyder dog ikke, at mændene har ret til at voldtage deres hustru.
Dog, påpeges det i undersøgelsen, kan nogle mænd og kvinder mene, at det er mandens ret at tage sex, når han vil - og her vil nogle måske referere til Koranen, hvor der eksempelvis står:
'Jeres kvinder er pløjejord for jer, så gå til jeres pløjejord, som I vil.'
En tredje kvinde, Rosa, fortæller i rapporten, hvordan hendes nikah-fastholdelse gjorde, at hendes mand følte, at han havde ret til at voldtage hende:
»Min eks mand sagde til mig: 'Kan vi ikke mødes og snakke om vores søn?'. Og jeg sagde: 'Det kan vi sagtens' og tænkte: 'Yes, nu sker der noget – nu har han fattet, at jeg ikke gider ham mere, og nu skal vi snakke om vores søn.' Og det ender faktisk med, at han voldtager mig. Men islamisk var det ikke en voldtægt, fordi vi var gift.«
Undersøgelsen har chokeret flere ministre, som kalder rapporten for »rystende« læsning.
