De græder. Det er ufatteligt for de statsløse muslimske rohingyaer, at de nu står foran en dommer. De beskyldes for at rejse. Noget de ikke må.

Dusinvis af dem er i tårer. De 23 børn måske allermest, da de fredag bliver bragt ind i retten i byen Pathein for at få læst beskyldningerne om at rejse uden at have de rette dokumenter.

I alt 93 muslimer blev arresteret den 28. november på en strand i Irrawaddys floddelta. De var på vej væk fra Myanmars delstat Rakhine, hjemsted for rohingyaerne.

Siden august 2017 er flere end 730.000 flygtet til Bangladesh for at slippe væk fra volden i Myanmar. Her har hæren udført massedrab og voldtægter.

Indefra en politransport ser unge mislimske mænd fra Rohingya-stammen til, mens de nærmer sig retten i byen Pathein,
Indefra en politransport ser unge mislimske mænd fra Rohingya-stammen til, mens de nærmer sig retten i byen Pathein, Foto: ANN WANG
Vis mere

Hvis de 93 mennesker i retten i Pathein bliver fundet skyldige, risikerer de op til to års fængsel. Det skriver Reuters.

»De siger, at de flygtede, fordi betingelserne er besværlige derovre,« siger forsvarsadvokaten Thazin Myint Myat Win. Han refererede til delstaten Rakhine.

I Rakhine bor omkring 600.000 rohingyaer under forhold, som af FN beskrives som forfærdelige.

De underkastes betingelser for deres bevægelser og hele deres liv er bestemt af deres status som statsløse.

De ankommer til retten.
De ankommer til retten. Foto: ANN WANG
Vis mere

Mange forsøger at flygte til søs. De prøver at nå lande som Malaysia og Indonesien.

Tilbage i retssalen har pigerne farvede hovedbeklædninger på, mens de sammen med drengene bliver stillet op på rad og række.

Mens dommeren talte til dem via en tolk, græd de alle sammen.

»Man må ikke lave nogen støj i retten under høringen. Hvis man gør det, mister man sine rettigheder,« fortalte dommer Khin Myat Myat Tun dem.

En muslimsk mand fra Rohingya-stammen ser ud fra en polititransportbil.
En muslimsk mand fra Rohingya-stammen ser ud fra en polititransportbil. Foto: ANN WANG
Vis mere

Næste høring for de 93 tiltalte finder sted den 3. januar.