»Min mand kom ind i soveværelset til mig og slog mig i hovedet, så jeg faldt om på sengen. Han tog kvælertag på mig længe. Min søn stod i døren. Jeg ved ikke, hvordan jeg er kommet hjem til min mor. Jeg tog bare min søn og løb.«
32-årige Linas ægteskabelige mareridt begyndte, da hun som 19-årig rejste fra Danmark til Afghanistan for at gifte sig med en mand, hun aldrig havde mødt.
Ægteskabet var arrangeret, men brylluppet var sjovt, og Lina glædede sig til et liv med sin nye mand.
Efter brylluppet opholdt hun sig i Afghanistan, hvor hun blev gravid med parrets søn.
To måneder senere rejste hun hjem til Herning, hvor hun har boet, siden hun som ganske lille flygtede fra Afghanistan med sin familie.
Kort tid efter hjemkomsten ankom Linas nye mand til Danmark, men gensynsglæden var kort. I lufthavnen slog han hende på siden af hovedet, fordi hun ikke havde tørklæde på.
Det var første gang, han slog hende, men det skulle ikke blive den sidste.
Linas mand besluttede at blive i Danmark, og han fik opholdstilladelse i 2011, da sønnen var fire år gammel. Ifølge Lina udnyttede manden ægteskabet med hende og deres fælles barn til at få opholdstilladelsen.
Ægteskabet var langt fra lykkeligt. Linas mand slog hende, når han havde lyst.
B.T. har set en lægeerklæring fra Linas læge fra juni 2010. Det var den dag, hvor Lina løb hjemmefra, efter hendes mand havde forsøgt at kvæle hende.
Det fremgår af erklæringen, at der var tydelige tegn på 'voldsomt kvælertag' på Linas hals, og at Lina den dag var 'på grænsen til at være i livsfare'. I lægeerklæringen står der desuden, at manden har 'gjort lignende seks-syv gange' samme år.
Lina valgte at søge om skilsmisse efter dansk ret, og den fik hun i 2011, men Linas mand accepterede ikke den danske skilsmisseerklæring, og efter hans opfattelse var de fortsat gift.
For kvinder i muslimske ægteskaber er dansk lovgivning ikke altid nok til at opløse ægteskabet. Derfor kan en muslimsk kvinde være bundet af regler, som gør, at hun på trods af en skilsmisse stadig kan anses for at være gift med sin mand.
Det beskriver en ny undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
»Jeg forstår stadig ikke, hvorfor han ikke kunne acceptere, at vi var skilt. Men det lå i mig, at alt, han sagde, var rigtigt. Så hvis han ikke ville tage den danske skilsmisse for gode varer, så var vi vel gift. Han sagde til mig på pashto: 'Gå med dig. Den skilsmisse kan jeg ikke bruge til noget. Du er stadig min kone. Vi er stadig gift.',« fortæller Lina.
Gift. Med alt, hvad det for Lina medførte af knytnæveslag, kvælningsforsøg og samlejer.
»Han havde samvær med vores søn hjemme hos mig, og hver gang han kom, krævede han, at vi skulle være som ægtefæller. Vi havde samleje, og jeg skulle være hans kone. Hvis han ikke fik sin vilje, var der konflikt. Han mindede mig hele tiden om, at vi stadig var gift,« siger Lina.
Sammen med sin mor kontaktede Lina en imam. De aftalte, at der skulle holdes en skilsmisseceremoni, så parret endelig kunne blive muslimsk skilt.
Til ceremonien, som blev holdt i Linas lejlighed, var der indkaldt vidner, og Linas stue var fuld af mennesker.
En del af ceremonien var, at de to parter skulle gå ind i et andet rum og se, om de kunne løse deres ægteskabelige problemer ved at tale sammen i enerum:
»Han sagde, at hvis jeg blev skilt fra ham, så ville han svine mig til foran alle og krænke min ære, så jeg fremstod som en dårlig kvinde blandt afghanere. Han truede med at sige, at jeg havde været ham utro.«
Linas mand forlod rummet, og Lina kaldte i stedet på imamen. Imamen rådede hende, trods mandens trusler, til at give sin mand en ny chance, og Lina gjorde, som han anbefalede.
Et år gik - og intet i ægteskabet ændrede sig.
Lina valgte at kontakte imamen igen, og han gik med til at lade Lina skille fra sin mand.
»Jeg var glad og virkelig rørt. Jeg havde været gennem rigtig mange ting for det her stykke papir. Jeg kunne endelige komme videre, og jeg tilhørte ikke længere ham.«
I dag er Lina forlovet med en ny mand, og hun er ved at uddanne sig til socialrådgiver. Hendes eksmand ser stadig deres fælles barn, og derfor har de fortsat kontakt, men:
»Jeg er efterhånden så stærk, at jeg kan stå foran ham. Jeg er en moden kvinde nu, en voksen kvinde, der kan se sandheden. Ikke fra den vinkel, han prøvede på at skabe for mig.«
Lina har af sikkerhedsmæssige årsager valgt at holde sit efternavn hemmeligt, men det er bekendt af redaktionen.
