»Min retssikkerhed siger mig, at jeg ikke skal have en alvorlig diagnose stående i min journal. Det synes jeg, er enormt krænkende,« siger Lise Christiansen.

Den 64-årige kvinde kunne godt tænke sig at få slettet den fejlagtige diagnose, såkaldt småkarssygdom – dvs. vævsdød i hjernen.

»Hver gang, jeg er i kontakt med sygehusvæsenet, så bliver jeg konfronteret med den diagnose. Mit hjerte kommer op i halsen, og blodtrykket stiger, fordi jeg nu skal forsvare og forklare mig,« siger hun.

En række artikler i B.T har bl.a. problematiseret, hvorfor det ikke er muligt at få slettet eller blokeret åbenlyse fejl i sundhedsjournaler. Bl.a. kunne Henny Pia Pedersen i december 2018 fortælle, at hun ifølge sin journal havde kræft i tarmen og skulle være indlagt på neurologisk afdeling. Hun har dog aldrig tidligere været alvorligt syg.

Lise Christiansen er patientambassadør for Dansk Selskab for Patientsikkerhed og rådgiver derfor andre patienter til, hvordan man undgår at få fejl i sin journal.
Lise Christiansen er patientambassadør for Dansk Selskab for Patientsikkerhed og rådgiver derfor andre patienter til, hvordan man undgår at få fejl i sin journal. Foto: Sonny Munk Carlsen
Vis mere

I kølvandet på artiklerne bad tidligere sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) en professor i sundhedsret vurdere, hvordan man kunne sikre retssikkerheden for den enkelte patient ved at slette, blokere eller berigtige fejl i journaler – og altså derved ændre den nuværende lovgivning.

Som loven ser ud i dag, må man nemlig ikke slette oplysninger i en patientjournal.

Professor i sundhedsret Mette Hartlev skriver bl.a. i sit nylige svar til Sundhedsministeriet, at hun anbefaler at udvide mulighederne for at få slettet faktuelt forkerte oplysninger fra journalen, uanset om oplysningerne kan have betydning for behandlingen eller allerede har dannet grundlag for behandlingen.

»Dette vil medvirke til at styrke respekten for patienternes privatliv og databeskyttelses- og personlighedsrettigheder og vil også kunne bidrage til at kunne minimere skadevirkninger, som patienten vil kunne opleve som følge af registreringen af forkerte oplysninger,« skriver Mette Hartlev.

Hun anbefaler desuden, at lovgiverne ifm. en eventuel lovændring bør skele til Norge, hvor det er lettere at få rettet fejl i sundhedsjournalen.

B.T. ville gerne have spurgt den nuværende sundhedsminister Magnus Heunicke, hvordan han vil bruge anbefalingerne fra professoren. Han har dog ikke ønsket at medvirke i et interview, men skriver i stedet i en mail:

»Der pågår en faglig proces på baggrund af notatet fra professoren. Derfor er der på nuværende tidspunkt ingen nye politiske udmeldinger,« skriver han.

Allerede tilbage i december 2016 fremsatte sundhedsordfører i SF, Kirsten Normann Andersen, beslutningsforslag om, at det skulle være muligt at rette fejlagtige sundhedsdata.

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke ønsker ikke på nuværende tidspunkt at forklare, hvad anbefalingerne fra en professor i sundhedsret skal bruges til i udformningen af en eventuel lovændring.
Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke ønsker ikke på nuværende tidspunkt at forklare, hvad anbefalingerne fra en professor i sundhedsret skal bruges til i udformningen af en eventuel lovændring. Foto: Niels Christian Vilmann
Vis mere

Siden da har politikeren flere gange spurgt til en løsning på problemet.

»Professorens svar, som vi har ventet længe på, er jo i tråd med, at jeg synes, det er vigtigt, at patienter skal have ret til at få slettet åbenlyse fejl. Især fordi sundhedsdata jo i højere grad deles med andre end den praktiserende læge, som f.eks. kommune eller forsikringsselskab,« siger hun.

Kirsten Normann Andersen har planer om at drøfte notatet fra professoren med den nye minister, Magnus Heunicke.

»Jeg håber ikke, det skal tage fire år mere,« siger hun.