Hvis du opdager, at læger har skrevet forkerte oplysninger i din patientjournal, som f.eks. at du har kræft, er psykisk syg eller er testet positiv for hiv, kan du ikke få det slettet. Nogensinde. Det er under al kritik, mener en ekspert.
»Jeg mener ikke, at det er foreneligt med databeskyttelsesforordningen at have journalføringsregler, som helt udelukker den dataansvarlige myndighed fra at slette eller blokere for adgangen til oplysninger,« siger lektor i sundhedsret ved Syddansk Universitet Kent Kristensen.
For 14 dage siden stod Henny Pia Pedersen frem i B.T., fordi hun ifølge sin journal havde kræft i tarmen og skulle være indlagt på neurologisk afdeling. Hun er dog sund og rask og har aldrig tidligere været alvorlig syg.
»Tænk, hvis jeg blev kørt ned og blev bevidstløs. Jeg forestillede mig, at de ville pumpe mig fuld af medicin, jeg aldrig har fået,« sagde hun til B.T.
Ifølge journalføringsbekendtgørelsen må man ikke slette oplysninger i en patientjournal. Man kan dog få tilføjet en ny tekst, der forklarer, at nogle oplysninger er forkerte, hvis man kontakter hospitalets juridiske afdeling eller den person, der har lavet fejlen.
Det skyldes bl.a., at patientjournaler kan have betydning i tilsynssager rettet mod sundhedspersoner og behandlingssteder og i forbindelse med straffesager.
Samtidig udgør journalen en vigtig del af dokumentationen i patientklage- og erstatningssager.
Kent Kristensen mener dog stadig, at det i tilfælde af åbenlyse fejl skal være muligt for patienten at få slettet eller blokeret fejlene.
»Når oplysningerne er åbenlyst forkerte og ikke har haft betydning for behandlingen af patienter, så er det svært at se begrundelsen for ikke at slette eller blokere for adgangen til oplysningerne,« siger Kent Kristensen.
Ifølge lektoren kan det have alvorlige konsekvenser for patienten, hvis der er åbenlyse fejl i journalen:
»Hvis de fejlagtige oplysninger ikke bliver slettet eller blokeret, så er der risiko for, at man bliver behandlet forkert,« siger han og fremhæver en konkret sag fra 2013, hvor en patient har fået afslag:
»En patient blev testet positiv for hiv og Hepatitis B, men det var forkert. I det tilfælde har ingen læger brugt oplysningen til noget. I sådanne tilfælde mener jeg, det burde være muligt at få slettet, siger han.
Hos Forbrugerrådet Tænk har man også oplevet sager, hvor folk har fået nægtet at få deres oplysninger slettet. Det fortæller vicedirektør Vagn Jelsøe:
»Vi har set flere eksempler på folk, der er kommet i problemer pga. åbenlyse fejl,« siger han.
Siden Henny Pia Pedersen stod frem med sin historie, har ca. 20 personer henvendt sig til B.T. med lignende sager. Fælles er, at de alle ønsker at få slettet fejlene i deres journal. Ingen ønsker dog at stå frem med navn.
Allerede tilbage i december 2016 fremsatte SF beslutningsforslag i Folketinget om, at det skulle være muligt at rette fejlagtige sundhedsdata. Sundhedsministeren har dog endnu ikke fremsat noget konkret lovforslag.
