Martin Paszkiewicz Aaholm er vred.
Vred på de politikere, der sendte ham i krig i Afghanistan, og som nu har ladt afghanerne i stikken. Vred på de afghanske soldater, han selv har været med til at træne, og som nu har overgivet sig til Taliban uden ildkamp.
»Jeg føler, det har været spild af tid,« siger han på dagen, hvor Taliban erklærer sig som vinder af den 20 år lange krig.
Er du en af de danskere, der lige nu opholder sig i Kabuls lufthavn? Så skriv til 1929@bt.dk.
I 2009 var Martin Aaholm udsendt på Hold 7 som soldat i Afghanistan. Opgaven var at nedkæmpe Taliban i Helmand-provinsen og træne de afghanske styrker til selv at håndtere sikkerheden i regionen. Begge dele mislykkedes.
Martin Aaholm og hans kammerater fik til opgave at krydse Talibans linjer og finde ud af, hvor de havde placeret tyngden af deres styrke. Opgaven førte dem direkte ud i ildkamp med Taliban.
»Vi skulle finde ud af, hvor de blev rigtig sure, når vi prikkede til linjen. Det fandt vi ud af. Planen var, at der skulle komme en stor international styrke og rykke linjen, men den styrke kom aldrig. Officielt hed det, at vi havde bekæmpet Taliban i området, men reelt havde vi bare skubbet dem tilbage,« siger Martin Paszkiewicz Aaholm.
I de sidste dage har han via medierne fulgt med i, hvordan Taliban har overtaget kontrollen med Afghanistan. Fredag faldt hovedbyen i Helmand, Lashkar Gah, og søndag indtog Taliban landets hovedstad, Kabul. Hovedstaden blev indtaget uden ildkamp, og det er kommet meget bag på Martin Aaholm.
»Jeg er vred på afghanerne over, at de ikke gør mere for at forsvare deres land. Når 300.000 mand overgiver sig uden ildkamp og overlader alle våben til Taliban, og præsidenten flygter ud af landet, så føler jeg, at vores blod, tid og penge har været spildt,« siger han.
Martin Aaholm har selv gået patrulje og arbejdet sammen med de færdigtrænede afghanske soldater, og han var ikke imponeret over at se dem i aktion.
»Der var meget, de skulle lære. Det var ligesom at have et hold helt friske værnepligtige med. De var meget usikre på sig selv og turde ikke selv træffe en beslutning. Når vi gik med dem på patrulje, fik de selvtillid, men de turde ikke selv gå uden for lejren på egen hånd,« fortæller han.
Efter mange års undertrykkende Taliban-styre var mange afghanere analfabeter og havde så godt som ingen skolegang bag sig. Mange af de afghanske rekrutter var desuden afhængige af opium, der i Afghanistan er lige som almindeligt, som kaffe er i Danmark.
Martin Aaholm beskriver Afghanistan som »et narkoland«, hvor børn leger i opiumsmarkerne, og hvor folk hurtigt bliver afhængige af det sløvende stof, der i raffineret form bliver til heroin.
»Der var soldater, som havde opium i en lille æske, som de lagde op under læben ligesom snus. Det er helt normalt at være høj på et eller andet i Afghanistan,« fortæller han.
Hvor massivt et opimumsmisbrug nogle af soldaterne havde, gik op for Martin Aaholm, da der på et tidspunkt blev fløjet en såret afghansk soldat ind i danskernes lejr.
»Han manglede halvdelen af hovedet, og det eneste, vi kunne gøre, var at give ham morfin. Vi gav ham nok til at slå en hest ihjel, men han blev ved med at være i smerter,« fortæller Martin Aaholm.
Den internationale styrke var i Afghanistan i 20 år, men hvis Taliban skulle være nedkæmpet, ville det – ifølge militære eksperter – formentlig have krævet tilstedeværelse i 30-50 år eller endnu længere.
Martin Aaholm føler, at Danmark og de andre lande i koalitionen har svigtet afghanerne ved ikke at følge op på det, der blev sat i gang i 2001.
»Jeg er vred på politikerne. Især dem, der siger, at der trods alt har været sejre i Afghanistan. Det har der ikke. Vi har tabt. Lige nu føles det sådan, at vi aldrig skulle være gået derind, for det virker ikke til, at vi har villet stå ved den beslutning og tage ansvaret på os,« siger han.
Martin Aaholms egen udsendelse til Afghanistan sluttede, da han trådte på en landmine. Han mistede begge ben, tre fingre på højre hånd og to på venstre. Alligevel har han ikke fortrudt, at han tog afsted.
»Jeg stiller ikke spørgsmålstegn ved min egen indsats. Jeg ved, at jeg har løst mine opgaver, og jeg har fået en viden om livet, som jeg ikke vil bytte for noget som helst – ikke engang for mine ben,« siger Martin Aaholm.
Martin Aaholm arbejder i dag i Forsvaret. I sin fritid driver han en frivillig forening for veteraner, der blandt andet arrangerer sejlture med skibet 'Valkyrien'.
Har du mistet pårørende i krigen mod Taliban? Så hører B.T. gerne fra dig. Skriv en mail til 1929@bt.dk.
