Taliban forbyder nu brugen af fremmed valuta i Afghanistan. Det er et træk, der formentlig forstyrrer en økonomi, som i forvejen er på randen af sammenbrud.

Økonomien kæmper for at klare tilbagetrækningen af den internationale finansielle støtte, der kom som et resultat af Talibans overtagelse af magten.

Den amerikanske dollar er blevet meget brugt i Afghanistan. Den bruges også til handler i områder, der ligger på grænsen til landets naboer som Pakistan. Det skriver BBC.

»Det Islamiske Emirat instruerer alle borgere, handlende, forretningsfolk og den generelle offentlighed om, at for fremtiden skal alle transaktioner foregå med afghanske penge, og man skal holde sig fra at bruge udenlandsk valuta.« Det siger Talibans talsmand, Zabihullah Mujahid, i et kommuniké postet online.

Det er nu forbudt at bruge udenlandsk valuta i Afghanistan.
Det er nu forbudt at bruge udenlandsk valuta i Afghanistan. Foto: WAKIL KOHSAR
Vis mere

»Enhver, som forbryder sig mod denne ordre, kan se frem til en retssag,« står der i kommunikeet.

Efter Taliban overtog kontrollen i august, er milliarder af dollar i Afghanistans udenlandske konti blevet indefrosset af USAs Federal Reserve og andre centralbanker i Europa.

Taliban beder selv om, at de indefrosne reserver af landets valuta, som holdes uden for landets grænser, frigives hurtigst muligt. Afghanistan mangler seriøst udenlandsk kapital

Dollar er nu forbudt i Afghanistan.
Dollar er nu forbudt i Afghanistan. Foto: FAYAZ AZIZ
Vis mere

Også den fremmede hjælp er ved at tørre ud. Tidligere betalte udenlandske kilder for tre fjerdedele af Afghanistans offentlige udgifter.

I sidste måned advarede den internationale pengefond om, at landets økonomi vil opleve en 30 procents tilbagegang i år. Det vil skubbe millioner ud i fattigdom og medføre en menneskelig katastrofe.

Endelig kan det også få folk til at flygte til lande som Tyrkiet og Europa.