Er du klar til at blive misundelig?

B.T. giver dig her en top-fem over årets hidtil dyreste handler med villaer i Aalborg. Se de vilde salgspriser herunder.

Alle boligerne er placeret i byens mondæne bydel Hasseris og ligger i postnummeret 9000. De har også det til fælles, at de alle er handlet af ejendomsmæglerfirmaet Thorkild Kristensen.

Boliga

Lokation: Hasserishøj

Er du til den klassiske hvide villa og det berømte sorte tegltag, så skal du i Hasseris slippe knap 12 millioner kroner for den cocktail.

Til gengæld får du så også 198 kvadratmeter fordelt på seks værelser  – beliggende på en fredelig villavej fyldt med andre hvide villaer.

I kælderen er der 93 kvadratmeter, så går du med våde drømme om at få din egen vinkælder, kan de måske forløses.

Læg også mærke til den store grund, hvor du fint har plads til et par fodboldmål og en håndfuld porscher i forhaven.

Boligen var på markedet i cirka tre måneder og blev handlet med et afslag på 200.000 kroner.

Google Street View

Lokation: Hasserishøj

Her er vi i en del af Hasserishøj, hvor murstene er gule og taget orange.

Du får 7 værelser fordelt på 186 kvadratmeter.

Måske er huset ikke ligeså idyllisk som boligen på femtepladsen, men til gengæld får du en kælder med i købet svarende til hele husets grundareal. Så kan du lave en vinklub med naboen længere nede ad vejen.

Boligen var til salg i 11 måneder og endte faktisk med at blive handlet 550.00 kroner dyrere end udbudsprisen.

Boliga

Lokation: Bundgårdsvej

Hvad føler du for i dag? Skal vi stå og lave dronningevinket på terrassen ud mod Kridtgraven eller terrassen ud mod villavejen?

Denne overdådige funkis-bolig bygget i 2004 giver dig 181 kvadratmeter at boltre sig på.

Der er rigeligt med lækroge, garager til dine ferrarier og dannebrog i flagstangen. Hvad kan man mere bede om?

Boligen var kun på markedet i én måned. Til gengæld fik køber så et afslag i prisen på 300.000 kroner.

Boliga

Lokation: Vossvej

Hvidt er tilsyneladende det nye sort i Hasseris.

Denne gang spreder vi os ud over 255 kvadratmeter fordelt på seks værelser.

De mange store vinduer giver dig et dejligt lyst hjem. Og skal du endnu tættere på moder jords gule elpære, kan du sole dig på en af boligens mange altaner og terrasser.

Tre måneder var sælger om at få solgt sin funkis-perle. Der måtte dog et markant afslag på 1.495.000 kroner til, før en køber bed på.

Boliga

Lokation: Klostermarken

Aalborgs hidtil dyrest handlede hus i 2021 er denne idylliske bolig, der nærmest ligger i naturskønne omgivelser – centralt i Aalborg.

Udover den gode placering er kvadratmetermængden også imponerende. Hele 310 får man for de 18,5 millioner.

Huset er bygget i 1949, men har tydeligvis gennemgået imponerende renoveringer siden da.

Boligen var til salg i fire måneder, inden at en køber med et afslag på 495.000 kroner sikrede sig herligheden.