»Det kommer ikke til at ramme mig!«
Sådan tænkte Venstre-politikeren Lars Christian Lilleholt, da han for omkring ti år siden blev diagnosticeret med diabetes og fik at vide, at han skulle passe ekstra godt på sine fødder. Fødderne er nemlig særligt udsatte for følgesygdomme hos diabetespatienter.
Men han tog fejl. Det må han erkende i dag, hvor han er en storetå fattigere efter en amputation.
»Det var en forskrækkelse. Den ene dag er man frisk og to dage senere er man fuldstændig nede,« fortæller han.
»Jeg var slet ikke forberedt på, at jeg kunne komme i den situation. Umiddelbart tænkte jeg, at det lyder da alvorligt. Og da jeg ringede til min kone og fortalte, at jeg skulle have amputeret storetåen, havde jeg en lille tåre på kinden.«
Fra hjemmet i Odense fortæller Venstre-politikeren, hvordan han efter episoden med en lille vabel, en laksko og den nu amputerede storetå er kommet frem til, at han er nødt til at bruge momentet til at sætte fokus på diabetes, som mindst 280.000 danskere har.
»Mit budskab er, at man sagtens kan have et godt liv med diabetes. Jeg har været minister med diabetes,« fortæller Lars Christian Lilleholt.
Indtil nu har han – med egne ord – gået og puttet lidt med, at han har diabetes. Det var ikke en hemmelighed. Men heller ikke noget, som hele verden vidste.
Hvorfor puttede du med det? Var det lidt pinligt?
»Nej, det var ikke pinligt. Men jeg følte lidt skam over det,« forklarer Lars Christian Lilleholt.
»Det er ikke en rar ting at fortælle. Diabetes har flere årsager. Det kan både være måden, vi lever på, og det kan være noget genetisk. Når det er noget, man måske selv har pådraget sig i kraft af ens måde at leve på, så er man måske lidt mere forsigtig med at fortælle om det, og derfor puttede jeg med det. Det er ikke noget, man ligefrem er stolt af at fortælle.«
Han fortæller også, at han var nervøs for, hvordan vælgerne ville tage imod beskeden.
»Jeg tænkte på, hvad det ville betyde for mit politiske liv. Hvem vil stemme på en halt hest?,« spørger han.
»Politikere er jo konkurrencemennesker. Og en hest, der er halt, vinder jo ikke konkurrencer. Den er jo ikke helt så stærk, helt så hurtig, helt så vaks,« funderer han.
Men efter forskrækkelsen med storetåen, der pludselig skulle amputeres, har han besluttet at tone rent flag.
»Nu har jeg besluttet at melde klart ud. Så ved folk også, hvad de stemmer på.«
Og til folk, der ikke kender så meget til diabetes, har Lars Christian Lilleholt et klart budskab. Vi skal blive bedre til at acceptere, når folk siger nej til kage og rødvin.
»Hygge i Danmark er forbundet med kage, rundstykker og rødvin. Det er en udfordring for mennesker med diabetes. Vi skal blive bedre til at acceptere, at når folk siger nej, så er det ikke et nej til hyggen,« fortæller han.
»Det er jo næsten sådan, at hvis man siger nej til kage eller et glas vin, så er man lidt mærkelig.«
Men den indstilling er ikke specielt god at møde en diabetiker med.
»Det er afgørende for mennesker med diabetes, at de ikke får søde sager og kage. Størstedelen af danskerne kan godt tåle det, så derfor skal der ikke tages specielle hensyn til mennesker med diabetes. Men måske kan det være fornuftigt nok at acceptere, at der er mennesker, der hellere vil have en agurk eller en banan end et stykke kage.«
Og til andre diabetikere, har Lars Christian Lilleholt også en kraftig opfordring.
»Hold øje med tæer og fødder. Og tjek nu tallene. Få målt det blodsukker,« lyder opfordringen fra den fynske folketingspolitiker.
Lars Christian Lilleholt har i de seneste uger erfaret, at det også kunne ramme ham, fordi han var lidt uforsigtig til en fest i skydeselskabet sidst i august, hvor han pådrog sig en vabel efter at have tilbragt aftenen i et par spidse laksko.
Nu mangler han storetåen på venstre fod.
Og lakskoene han bar til festen er byttet ud med et par ortopædiske sandaler.
»Resten af livet kommet jeg til at gå i sko som dem her. Jeg kommer ikke i laksko igen. Jeg kommer til at skifte alle mine sko ud. Det er en lille ting.«
»Der findes faktisk meget ortopædisk fodtøj, der ser ganske fornuftigt ud. Det ligner ikke helt det moderne fodtøj, som de fleste danskere vil gå i. Men hvis det er prisen på grisen, så er jeg villig til at betale den.«
