Mange har en mening om hende. 30-årige Katherine Diez.
Bloggeren, litteraturanmelderen og debattøren, som helst vil date mænd med uddannelsesmæssige meritter, der strækker sig lige så højt som deres bogreol.
Den udtalelse fremturede Katherine Diez med i en klumme i Berlingske den 1. september, hvorefter en mindre flodbølge af kritik skyllede ind over den unge kvinde.
Mænd - alt fra tidligere ministre (De Konservatives Rasmus Jarlov) til almindelige fodsoldater med Hansen-, Jensen- og Petersen-navne - deltog i debatten på særligt Facebook, og flere lod Diez vide, at hun bare var en ‘snobbet og elitær tøs’.
Ja, eller det, der var værre. Langt værre.
For ligesom B.T. den seneste uge har haft fokus på, er der en gruppe mænd, der har 'brug' for at skrive hadske og nedladende kommentarer til kvinder, der deltager i den offentlige debat.
Det har radiovært Iben Maria Zeuthen og forfatter Leonora Christina Skov allerede sat ord på.
Men ifølge Katherine Diez er det langt fra kun mændene, der ytrer sig upassende over for kvinder. Det gør kvinderne skam også.
»Kvinder sender lige så grove og upassende beskeder til mig. Og med præcis samme ækle ordlyd som mændene. Og det føles på en eller anden måde som et større svigt, når de nedladende beskeder kommer fra en kvinde,« siger Katherine Diez.
»Tro ikke, du er noget«
Katherine Diez forklarer, at hun siden den føromtalte klumme har modtaget mellem 50-100 private beskeder. På mail, Facebook og Instagram.
Hun læser dem ikke. Ikke grundigt i hvert fald. Hun scanner dem og kan lynhurtigt se, om det bare er tilsvininger, eller om de indeholder noget med reel substans i forhold til den debat, hun forsøger at rejse.
Hvorfor de hadske beskeder som ‘luder’, ‘du er for klam’ og ‘ingen vil kneppe dig’ gør mere ondt, når de kommer fra en kvindes hånd, har Katherine Diez svært ved at svare på.
En del af forklaringen kan dog være, at tilsviningerne fra mænd - som alle kvinder, der deltager i den offentlige debat ifølge Katherine Diez er vant til at få - ‘bare’ er noget, vi efterhånden har vænnet os til.
»Når beskederne kommer fra mænd, kører vi en bestemt analyse ned over det. Så er der implicit nogle kønsmæssige ting på spil. Men når hadet kommer fra kvinder, er det noget andet, der gælder,« siger Diez og fortsætter:
»Der er mange kvinder, der tænker: ‘Hun skal ikke tro, hun er noget’, ‘hvordan kan jeg skyde hende ned’, ‘ramme hende personligt’. Jeg har på fornemmelsen, at der er mange kvinder derude, der godt kunne tænke sig se mig falde ned fra den pind, jeg sidder på.«
Hvorfor tror du det?
»Det kan være den måde, jeg har ført mig frem på. Det kan være, det har provokeret nogen.«
Hvordan det?
»Jamen… Jeg kan godt forstå, at hvis man sidder derude og tænker, at jeg er urørlig. Men det passer jo ikke. Ingen er urørlige. Og jeg tror faktisk, nogle kvinder tænker, at hende kan vi skyde på så tosset, vi vil, fordi hun tager ikke alvorlig skade af det,« siger hun og fortsætter:
»Men disse kvinder er jo - ligesom mændene - også bare af en eller anden grund forsmåede. Hvis en af de selvsamme kvinder i byen har en 'lidt for kort kjole' og et par 'lidt for høje hæle' på, risikerer hun selv at blive offer for sexistiske tilråb. Vi er i samme båd, så vi bør holde os for kloge til at angribe hinanden på den nederdrægtige måde.«
Ramt på faglig stolthed
Selvom Katherine Diez finder alle typer af personangreb mod hende nederdrægtige, er de stik, der går på hendes intellekt, de mest smertefulde.
»Det er klart, at det ikke er sjovt at blive kaldt grimme ting eller blive kritiseret på sin fysik. Men det rammer min faglige stolthed, når folk skriver, at jeg er en dårlig skribent, eller: ’Hvorfor vil hun have en intellektuel? Hun er jo ikke engang særlig dygtig selv.' Det kryber ind under huden på mig.«
»Men jeg ved jo også godt, at det bare er smålige mennesker med mindreværdskomplekser, der har behov for at skrive sådan noget.«
