Danske mænd - der ser andre mænd svine kvinder til på Facebook - skal reagere.
De skal sige fra. Tage kampen op. Være på kvindernes side.
Det siger Ulla Müller, der er forkvinde i Dansk Kvindesamfund.
Hun mener, at tonen i den offentlige debat i dag er blevet så grov, at der reelt er behov for, at danske mænd holder deres 'brødre' i ørerne, hvis de ser dem udtrykke sig i hadske eller nedsættende vendinger over for kvinder på sociale medier.
»Du ser aldrig en mand gå ind og irettesætte en anden mand og sige: 'det dér, det er ikke okay'. Du ser måske nogen, der siger: 'lad os fokusere lidt på bolden i stedet for'. Du ser ikke nogen, der tager direkte afstand fra hadske kommentarer og tager kampen op. Det er der behov for,« siger Ulla Müller.
Truet på livet
B.T. har de seneste dage sat fokus på verbal vold mod kvinder. En tendens, der ifølge kvindelige meningsdannere og eksperter er tiltagende i omfang og grovhed.
Radiovært Iben Maria Zeuthen fortæller, hvordan hun er nødt til at overnatte hos en ven, hvis kommentarerne på de klummer eller interviews, hun laver, bliver for hadske.
Og forfatter Leonora Christina Skov forklarer, hvordan hun helt var nødt til at træde ud af den offentlige debat, fordi mængden af nedgørelser og dødstrusler til sidst blev for meget.
Ifølge Dansk Kvindesamfunds forkvinde er der rigtig mange gode mænd i Danmark, og det er heldigvis langt fra alle, der ytrer sig hadefuldt over for kvinder.
Men skal problemerne til livs - og skal det ikke udvikle sig til et socialt dogme at se ned på kvinder - er de ‘gode’ mænd i Danmark nødt til at hanke op.
»Hvis man ikke går ind og tager afstand fra det her, bliver det socialt acceptabelt ikke at kunne lide kvinder. I Danmark er det trods alt stadigvæk ikke i orden at sidde rundt om middagsbordet og sige de her ting. Men på sociale flader på nettet, er der ikke noget filter.«
Ifølge Lumi Zuleta, der er specialkonsulent i ligebehandling ved Institut for Menneskerettigheder - som har lavet specifikke undersøgelser om danskernes tone på Facebook - har udviklingen af de sociale medier gjort filteret - for hvad man kan tillade sig at sige til andre - mere grovmasket.
»Det har gjort det nemmere at sende en besked af sted uden at tænke på, hvordan den egentlig rammer personen i den anden ende. Og for den eller de kvinder, der sidder tilbage og modtager denne type krænkende beskeder, kan omfanget virke voldsomt, fordi de hurtigt og nemt spredes,« siger Lumi Zuleta.
Reager NU
Hvis ikke vi reagerer nu, er Ulla Müller bange for, at der kan ske et skred, og at kvindehad i den offentlige debat kan blive en del af hverdagen.
»For 15 år siden var det fuldstændig uacceptabelt at komme med en racistisk bemærkning i Danmark. Der er sket et skred, og i dag er det faktisk socialt acceptabelt at være en smule småracistisk. Det er der ingen, der siger noget til,« siger hun og fortsætter:
»Jeg kan godt frygte, at det samme er ved at ske. Det handler om, at barometeret flytter sig, og til sidst trækker vi bare lidt på skuldrene af hadefulde eller nedsættende beskeder til kvinder. Det bliver bagatelliseret til en grad, hvor det er farligt.«
