Hvad gør du, når du ikke længere kan mærke dig selv? Når glæden er forsvundet, selvom du egentlig har alt det, du altid har ønsket dig? Katrine Axholm hjælper dig tilbage på sporet.
»Når jeg kigger på mit liv udefra, har jeg alt, hvad jeg kunne ønske mig. Virkelig. Mine børn trives, min mand elsker mig, og vi bor i det hus, jeg altid har drømt om. Vores økonomi er stærk, og min mand og jeg har det godt med hinanden.«
»Jeg er glad for mit job og nyder tid med mine veninder. Mine børn er endda ikke så krævende mere, som de var, da de var mindre. Og alligevel.«
»Alligevel er jeg bare ikke glad. I starten kunne jeg dæmpe den følelse ved at prøve at være taknemmelig. For alt det, jeg har og har opnået i mit liv. Jeg kan simpelthen ikke få øje på, hvad jeg ellers kunne ønske mig. Selv mine veninder er misundelige på alt det, jeg har.«
Jeg ved, han forguder mig. Men det er, som om jeg ikke kan mærke det
Mette begraver hovedet i hænderne og begynder at græde.
»Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre. Hvis der var nogen knapper, jeg kunne skrue på, så gjorde jeg det. Jeg er villig til hvad som helst, men det her er ikke til at holde ud. Min mand bliver jo også frustreret. Jeg ved, at han elsker mig. Han siger, at jeg bare skal sige til – så vil han gøre alt for mig. Jeg ved, han forguder mig. Men det er, som om jeg ikke kan mærke det. Jeg ved det med mit hoved, men jeg kan ikke mærke det i min krop. Jeg føler mig tom.«
Da Mette bestilte tiden hos mig, bad hun om, at det kunne blive akut. For hun er frustreret, og det viser sig da også i samtalen, at hun har haft det sådan her længe, men har ignoreret det. Holdt det hen. Ladet, som om det ikke fandtes.
Men Mettes mor er efter lang tids sygdom faldet bort, og Mette beskriver, at hun ikke kan holde de her følelser væk længere. Uanset hvor meget hun prøver.
Når vi mennesker lever vores liv med vores fokus på det ydre liv, karriere, familien, pengene, vennerne osv., så mister vi ofte kontakten til vores indre liv. Evnen til at mærke efter og kende vores grænser og behov.
Simpelthen fordi vi ikke bruger ressourcer på det. Evnen til at mærke os selv visner. Og den evne skal vi bruge til at navigere i vores liv. Den hjælper os med at gå efter det, som gør os godt, og undgå det, som ikke gavner os. Således også for Mette.
I løbet af terapien fortæller Mette om sin barndom. Hun er vokset op alene hos sin mor i et hjem, hvor pengene var små, og hvor Mettes mor var meget ulykkelig over at være blevet forladt af Mettes far allerede under graviditeten.
For Mette har det vigtigste altid været at få en familie – den familie, hun ikke selv havde som barn med en far og søskende. Hun ville samtidig skabe sig en karriere, så hun aldrig skulle mangle penge. Hun ville kunne klare sig selv og aldrig bruge et helt liv på at sørge over en mand, som hendes mor havde gjort.
Derfor brugte Mette sit voksenliv på at gøre alt det, hun troede skulle til for ikke at blive lige så ulykkelig som sin mor. Og det lykkedes et langt stykke ad vejen.
Hun skabte det, hun troede skulle til for at få et godt liv. Og hun har jo et godt liv, som hun selv siger. Men hun mangler at få sig selv med. Sit indre liv.
Mettes proces i terapien kommer til at handle om, hvordan hun i de små valg i hverdagen kan lytte til sit hjerte og ikke kun bruge energien på at lykkes med de ydre ting.
Mette lærer at anerkende, at hun har haft en barndom med mange afsavn, og hvor hun alt for tidligt skulle være mors store pige for at overleve følelsesmæssigt i sin mors sorg og bitterhed.
Hun lærer også, at hun ikke skal flygte fra sin fortid, men have den med sig som en del af sin historie, som har bidraget til at forme den, hun er i dag, på godt og ondt.
Også selvom det betyder, at hun kan mærke sin sorg og vrede fra dengang.
»Jeg har altid villet så langt væk fra min mors liv som muligt, men i dag kan jeg også mærke en omsorg for hende. Hun gjorde det så godt, hun kunne, med de midler, hun selv havde fået med sig fra sin egen far og mor.«
»Jeg ved, at jeg kan leve et andet liv og samtidig have de gode ting, jeg har fra min barndom, med også.«
