Det kan være sårbart, når den ene part i parforholdet har mere lyst til sex end den anden.

Men det bliver først et problem, når samtalerne om sex kommer til at handle om, hvem der burde have taget initiativ hvornår. Læs med, når Daisy Løvendahl hjælper et par ud af hårdknuden og på vej mod et bedre sexliv.

Jeg byder Camilla og Asbjørn indenfor i mit samtalerum, og de sætter sig i sofaen. Asbjørn tager Camilla i hånden, og hun fortæller:

»Vi har været sammen i fem år. Vi bor sammen med mine to piger, som er 13 og 16 år. Asbjørns datter bor her også, men hun er mest hos sin mor. Jeg er meget glad for Asbjørn og det, vi har sammen, men det er rigtigt svært med det intime.«

Camilla bliver synligt ked af det, og Asbjørn lægger armen om hende.

Jeg giver dem et øjeblik og opfordrer så Asbjørn til at fortælle videre.

»Camilla føler ikke, at vi har sex nok, og at jeg har lyst til hende.«

Camilla afbryder ham.

»Men det har du jo ikke! Det er nogle måneder siden sidst, og du tager aldrig initiativ. Jeg holdt op med at tage initiativ, fordi jeg ville se, hvornår du gjorde det. Og det gjorde du ikke.«

Camilla græder nu, og Asbjørn trækker armen til sig. Asbjørn siger:

»Jeg mener faktisk ikke, at det er flere måneder siden. Desuden er det jo ikke, fordi jeg aldrig tager initiativ.«

Camilla afbryder ham igen og siger:

»Hvornår tog du sidst initiativ?«

Det er her, jeg stopper dem.

Stil de modige spørgsmål


Rigtig mange par ender i konflikter om, hvordan tingene er. Hvem tog sidst initiativ til sex? Hvem har betalt flest regninger? Indholdet er ofte sekundært. Den store udfordring er, at det bliver en kamp om, hvem der har ret, og hvordan virkeligheden er. Den kamp fører ingen vegne.

Så jeg hjælper dem ind i en mere konstruktiv samtale. Jeg beder Camilla spørge Asbjørn direkte. Hun trækker vejret dybt og ser ham i øjnene:

»Asbjørn, har du lyst til mig?«

Han ser tilbage på hende med et stærkt blik og siger:

»Ja. Det har jeg. Jeg har lyst til dig, og jeg elsker vores sex.«

Camilla bliver rørt og kniber en tåre igen. Jeg opfordrer Asbjørn til at holde om hende. Hun græder ud, og jeg beder hende spørge ham, hvad der sker i ham i forhold til deres sexliv.

Asbjørn fortæller, at han ofte føler sig presset af, at pigerne er hjemme, og at han har det svært med tanken om, at de skal høre dem. Han fortæller:

»Når jeg så oven i min frygt for at gøre noget forkert som bonusfar oplever, at du hele tiden er sur på mig over det, jeg ikke gør, så lukker min krop ned. Jeg kan simpelthen ikke blive tændt.«

Mænd er lige så følsomme som kvinder

Selvom det burde være unødvendigt at skrive denne overskrift i 2021, så er der stadig mange, som tror, at mænd er evigt liderlige, og at deres lyst er tegn på deres kærlighed. Men der er hos mænd som hos kvinder en fin sammenhæng mellem sind, hjerte og køn, som gør, at lysten kan blive meget lav, når der er noget, som er svært.

Camilla bliver meget rørt over det, som Asbjørn deler, og vi arbejder videre med, at de skal forstå hinanden bedre. Asbjørn siger:

»Det gør mig enormt vred og ked af det, når du siger, at jeg aldrig har lyst, aldrig tager initiativ, eller at vi aldrig har sex. For jeg kan ikke genkende mig selv i det.«

Camilla nikker og lover at kommunikere mere nuanceret. De går hjem med en opgave om at finde tid til hinanden, hvor der ikke er andre hjemme, eller finde alternativer til at være hjemme. På vej ud ad døren siger Camilla:

»Jeg har haft en tanke om, at når Asbjørn og jeg ikke knaldede, så var der noget galt. Med mig som kvinde. Måske er jeg ikke længere lækker? Eller med os som par. Måske går det ikke med os? Men i virkeligheden er det den måde, vi har talt om sex på, der har dræbt vores sexliv.«

Jeg smiler til hende, for jeg kan se lettelsen i hendes ansigt. Asbjørn tager hende i hånden, og jeg kan høre dem tale på vej ned ad trappen.