Det er en lykkelig begivenhed for de fleste, når man ligger på fødegangen med et lille vidunder i armene og glæder sig over de nye titler, mor og far.
Men når hverdagen rammer med søvnmangel, minus overskud og meget lidt tid til hinanden, så står konflikterne i kø. Vær med, når Rikke Thuesen hjælper et forældrepar til mindre frustration og mere samhørighed.
Birgitte og Torben er kommet til en samtale, fordi de gennem længere tid har oplevet skænderier, afstand og manglende kontakt.
De har en datter på halvandet år, og Birgitte har netop erfaret, at hun igen er gravid, hvilket ikke helt var planlagt. Selvom de selvfølgelig glæder sig over udsigten til barn nummer to, er konflikterne mellem dem optrappet.
Fortæl mig, hvad det er, I oplever?
Birgitte sukker dybt.
»Jeg oplever, at Torben er negativ, skælder ud og kritiserer mig, og at der ikke er noget, jeg kan gøre, som er godt nok. Han forstår ikke, hvor hårdt det er at gå hjemme med den lille, og jeg føler mig så alene og overladt til mig selv.«
Torben: »Og jeg oplever, at Birgitte har nok i sig selv, som om jeg er fuldstændig ligegyldig og tilovers. Det føles, som om jeg er uvelkommen i mit eget hjem, og hun har nok i sig selv og barnet. Det var ikke lige det, jeg havde forstillet mig, mens vi gik og glædede os til at få et barn.«
Birgitte: »Du kunne jo også engagere dig lidt mere og for eksempel komme før hjem fra arbejde i stedet for at arbejde over hele tiden. Du kunne godt vise lidt mere engagement og hjælpe mere til.«
Jeg føler mig forkert og overset. Jeg føler ikke, jeg har værdi for Birgitte længere, og det gør mig ulykkelig
Torben: »Hvad har du forestillet dig? Jeg kan jo aldrig gøre tingene godt nok, du har aldrig lyst til at være sammen med mig, så jeg har faktisk ikke særlig meget lyst til at komme hjem. Har du tænkt over, at det måske er derfor, jeg bliver på arbejde? Der føler jeg mig da værdsat, i det mindste« …
Birgitte: »Måske du skulle bruge mere krudt på at gøre noget herhjemme – så var der måske grund til at værdsætte dig,« snerrer Birgitte.
Jeg stopper jer lige her. Det lyder, som om I begge føler jer lidt fortabte og ikke værdsat, og det lyder også, som om I ikke rigtig kommer nogen vegne med den her måde at kommunikere på.
Har I lyst til at prøve en anden vinkel?
De nikker begge.
Torben, vil du prøve, om du kan forklare, hvilken følelse du har?
Torben: »Jeg er ked af det, jeg er frustreret. Jeg føler mig forkert og overset. Jeg føler ikke, jeg har værdi for Birgitte længere, og det gør mig ulykkelig.«
Birgitte: »Jeg føler mig faktisk vred … og forladt, hvis det er en følelse. Jeg har altid følt, at Torben og jeg var et team, og at han passede på mig og os, og nu føler jeg mig helt alene uden at få noget hjælp. Og så føler jeg mig også overset, ja, og ensom.«
Jeg har en tendens til at klare mig selv, når jeg føler mig svigtet, for så bliver jeg ikke mere svigtet. Det er et gammelt mønster, jeg genkender – jeg kan selv, og jeg kan ikke regne med nogen
Så I føler jer begge overset og på en måde lidt alene. Jeres relation er ikke tæt mere?
De nikker. Jeg forklarer dem, at når man får et barn, og der sker ændringer, fra at man har god tid sammen til nærvær, romantik, samhørighed, fællesskab og samarbejde, til at man er belastet af manglende søvn og tid, mange nye opgaver og den nye rolle som forældre – så har man mindre overskud, og dermed kan man konflikte over ting, som før var bagateller.
Måske kan man også føle sig mere sårbar og usikker. Faktisk har vi netop dér mere brug for hinanden, og når vi oplever, at partneren ikke er der, så kan vi automatisk aktivere vores beskyttelsesstrategier for at passe på os selv.
Strategier, som vi måske har lært som børn, og som nu bliver aktive. Kan I genkende jeres beskyttelsesstrategier i den måde, I agerer på nu?
Birgitte: »Det giver mening for mig. Jeg har en tendens til at klare mig selv, når jeg føler mig svigtet, for så bliver jeg ikke mere svigtet. Det er et gammelt mønster, jeg genkender – jeg kan selv, og jeg kan ikke regne med nogen.«
Torben: »Ja, jeg kan også genkende det. Når jeg føler mig udenfor, så angriber jeg. Jeg følte mig ofte overset, da jeg var lille, og så var jeg 'uterlig', som min mor kaldte det. Jeg tror, jeg følte, at negativ kontakt var bedre end ingen kontakt.«
Kan man forestille sig, at det er jeres beskyttelsesstrategier, der kommer i spil, fordi I føler utryghed i relationen, og beskytter jer mod at blive mere såret?
Det kunne de begge relatere sig til, og aftalen blev, at de skulle forsøge at tale mere om følelsen af utryghed i relationen fremfor følelserne af vrede og frustration.
At de skulle drage omsorg for hinanden og skabe et trygt rum, hvor de kunne passe lidt på hinanden. Herudover skulle de have fokus på det, der gav dem overskud og følelsesmæssig nærhed som par, og på det, der gav dem hver især overskud og humør.
Ad den vej kunne de genfinde følelsen af samhørighed og medfølelse for hinanden, så de sammen kunne rumme de problemer, som opstår i en sårbar tid.
