»Jeg bliver både ked af og rystet over, at Astrid Krag ikke forholder sig til problemerne,« siger en tydelig oprørt Jan Steffen efter at have fulgt med i formiddagens samråd om Familieretshuset.
Det var netop B.T.s artikel om Jan Steffen, der dannede grundlag for det samråd, som social- og ældreminister Astrid Krag (S) var indkaldt til torsdag.
At Familieretshuset krænker børn og forældres retssikkerhed, var det, som Folketingets Social- og Ældreudvalg havde kaldt ministeren i samråd om.
Og de to udvalgsmedlemmer fra Venstre Marie Bjerre og Malene Ambo-Rasmussen stod bag samrådsspørgsmålet, der altså udsprang af Jan Steffens historie.
Familieretshuset nægtede at behandle Jan Steffens ansøgning om samvær med sin søn, fordi de mente, at Jan Steffen var med til at fastholde et højt konfliktniveau, idet han sendte mange ansøgninger og klagede over myndighedens afgørelser.
Efter tre års kamp for at se sin søn afgjorde landsretten, at Familieretshuset havde taget fejl, og tvang dem derfor til at behandle hans samværsansøgning.
»Det tidsmæssige perspektiv er helt grotesk,« lagde udvalgsmedlem Marie Bjerre (V) ud:
»Men der er også et problem med praksis. Anerkender ministeren, at det anses som konfliktoptrappende at sende ansøgninger om samvær og klage over afgørelser. Og hvordan er det rimeligt?« spurgte Marie Bjerre.
»Er der allerede truffet flere afgørelser, så kan en ny ansøgning blive afvist, fordi forholdene ikke har ændret sig. Det er vigtigt at skærme barnet for konflikt. Det skal altid være i barnets tarv,« svarede Astrid Krag (S).
Men det svar giver Jan Steffen ikke meget for.
»Hun siger, at man kun må ansøge om samvær, hvis der er sket væsentlige ændringer i forholdene. Men som i mit tilfælde, hvor jeg ingen adgang har haft til mit barn i årevis, hvordan skal jeg så kunne dokumentere ændringer?« siger Jan Steffen.
Udover Jan Steffens sag nævnte flere af udvalgsmedlemmerne på samrådet også Stig, Jesper og Carsten, som ligeledes er stået frem med deres historier om manglende retssikkerhed i Familieretshuset. Men ministeren forholdt sig ikke til deres beretninger.
»Hun tager ikke kritikken seriøst. Og hun tager ikke ansvar. Jeg savnede, at hun forholdt sig til de konkrete sager, som B.T. har synliggjort, og som hun blev spurgt ind til flere gange under samrådet,« siger Jan Steffen.
Jan Steffen bider ligeledes mærke i, at ministeren i samrådet nævnte, at de med Familieretshusets implementering har styrket tilbuddet om konflikthåndtering.
»Jeg henvendte mig tre gange og bad om indkaldelse til konflikthåndtering. Jeg fik ikke engang et svar,« siger Jan Steffen.
Udover Marie Bjerre (V) og Malene Ambo-Rasmusen (V) stillede Karina Adsbøl (DF), Fatma Øktem (V) og Mette Thiesen (Nye Borgerlige) stærkt kritiske spørgsmål til ministeren.
Blandt andet hvordan det kan være i barnets tarv at miste den ene forælder, hvorfor det ligefrem 'belønnes', når den ene forælder fremsætter falske anklager, og der ikke skelnes mellem, hvem der skaber konflikterne.
Astrid Krag vendte flere gange tilbage til, at Familieretshuset havde været underfinansieret fra begyndelsen. Og at man derfor havde bevilget 104 millioner kroner sidste år og 837 millioner over de næste fire år
»Så spørger Marie Bjerre, om jeg ikke kan indse, at der er et problem. Når man bruger knap en milliard, er det så ikke tydeligt, at man har indset, at der er et problem?« lød det fra ministeren.
Og det var altså noget, der fik Jan Steffen op af stolen. Han fortæller, at han er træt af at høre, at det bliver bedre, når der bliver puttet flere penge i systemet.
»Om der så blev postet ti milliarder i Familieretshuset, ville det ikke hjælpe. Det er praksissen og hele tankegangen, der gennemsyrer systemet, der skal ændres,« siger Jan Steffen og fortsætter:
»Der foregår en favorisering af bopælsforælderen i systemet. Og det skal ændres. Hun siger, at det er forældrene, der som udgangspunkt laver konflikt. Men nej, det er systemet, der laver konflikt og i den grad optrapper den.«
