Har du gået tur på Sydhavnen i Aarhus, så er du med sikkerhed stødt på genbrugsområdet 'Reuse'.

Det kan samtidig være, at du har gjort dig en god, gratis handel og tænkt, at du vil prøve lykken igen en anden gang.

Og nu bliver chancerne for et godt fund endnu større.

Genbrugsstation på Sydhavnen har indgået et samarbejde med IKEA i Aarhus om at sikre, at møbler og boligtilbehør får et længere liv. Det oplyser de i en pressemeddelelse.

Og det kommer til at foregå ret enkelt.

Hos gule og blå IKEA i Skejby kommer der i fremtiden til at stå en container, som løbende bliver fyldt med alle de varer, der enten har en defekt, eller som de ikke kan sælge.

Når der står et stykke fyldt container med genbrugsvarer bliver de transporteret til Sydhavnen og ender i hænderne på REUSE for så måske at ende i dine hænder.

»Vi håber, at vi med det her samarbejde kan få sat fokus på, at ting ikke behøver smides ud som affald, men kan få nyt liv et andet sted, i et andet hjem, en anden konstellation,« siger Thomas Burian, Sales Manager i IKEA Aarhus i pressemeddelelsen.

Men det er ikke det eneste, de to nye samarbejdspartnere har fundet på af tiltag, der skal være med til at ting får en længere levetid..

REUSES såkaldte Repair-bil kommer også til at stå foran IKEA i ny og næ. Her vil aarhusianere kunne få hjælp af frivillige til at reparere alt muligt.

»De fleste ting kan sagtens repareres eller bruges igen. Derfor handler det om at få vist aarhusianerne, at der ikke skal ret meget arbejde til, før man igen har et møbel som fungerer,«, siger Lene van der Raad, chef for Genbrug og Energi, AffaldVarme Aarhus

Bilen vil være at finde foran IKEA for første gang 26. september.