Den hvide Toyota-varevogn triller ind i boligområdet og parkerer. Ud stiger Jonas Cort Pedersen.
Han ruller en blå slange ud og monterer den under dronen, som letter fra jorden og flyver op over tagene.
Det er et nyt, hemmeligt våben, som skal bruges mod en af danskernes mest dæmoniserede hverdagsfjender.
»Det er en form for abort, som vi laver på dem,« siger Jonas Cort Pedersen.
Han taler om de store sølvmåger med de stirrende gule øjne, som også bliver kaldt for himlens rockere.
Fuglene er ifølge Naturstyrelsen en tiltagende irritation for mange borgere i landets byer, men de er også svære at gøre så meget ved.
B.T. har undersøgt, hvordan man bedst får reduceret problemerne med måger, som henover sommeren skriger og skider folk til vanvid.
Vildtkonsulent i Naturstyrelsen Sven Norup giver blandt andet seks råd til danskere i netop den situation.
Hos firmaet Sky Level har man også mere og mere travlt med at sende droner i luften for at slås med mågerne i byerne.
»Folk er desperate, når de henvender sig til os. Vi får flere og flere henvendelser,« siger Jonas Cort Pedersen.
Han går til opgaverne med en nyere metode, hvor en drone spuler mågereder og -æg væk fra tagene med en vandslange.
Du kan se videoen af dronen i aktion øverst i artiklen.
Det forhindrer mågerne i at formere sig og forkorter sæsonen med unger, hvor de er ekstra aggressive og larmende.
»De er ikke bange for mennesker. De jager dem,« siger Jonas Cort Pedersen.
Udfordringen er, at måger også er stædige, når først de har lavet en koloni på eksempelvis toppen af en boligblok.
»Man kan ikke fjerne måger fra et område, når de først har set sig glade for det. De bygger bare nye reder, men så kommer vi tilbage.«
To uger efter første indgreb vender den hvide Toyota derfor tilbage til området for igen at spule nye mågereder væk.
En anden mere velkendt løsning er at smøre olie på æggene, så fugleungerne ikke får ilt og udklækker. Det virker dog ifølge Jonas Cort Pedersen dog ofte kun på 85 procent af æggene. Og udklækker et æg, er skaden sket. Mågerne bliver i området hele sæsonen og vender også tilbage næste sommer.
I Kalundborg er Kenni Asp en af dem, som til daglig lever med generne fra de store altædende fugle.
»Jeg når knap nok at pudse vinduerne, før de er skidt til igen. Det er lige før, at mågerne skider på ruden, mens jeg pudser,« siger han.
B.T. har tidligere talt med en af Danmarks førende naturformidlere, Sebastian Klein, om danskernes modvilje mod måger.
Han mener, at vi skal passe på med at skære alle måger over en kam, da der er mange forskellige arter, hvor nogle er meget sjældne.
»Tag jer sammen, og vær klar over, at vi deler planeten med andre,« lyder budskabet blandt andet.
Men nogle danskere med daglige støjgener er måske mindre tolerante og overvejer at møde mågernes aggressivitet med aggressivitet.
B.T. har derfor taget vildtkonsulent Sven Norup fra Naturstyrelsen med på råd for at løse sommerens store hovedpine.
Må man sparke eller slå ud efter en måge, som længe har generet en?
»Man må godt forsvare sig, men man må ikke bare angribe mågen.«
Må man kaste noget efter den?
»Nej, man må ikke gøre skade på mågen.«
Alt er dog ikke tabt, forsikrer Sven Norup. Han giver her seks råd til at reducere problemerne med måger.
- Skab uro der, hvor de yngler. Når de først at yngle, kommer de tilbage året efter. Fra midten af marts skal man skabe uro ved yngleområdet. På et fladt tag kan man eksempelvis bruge en robotplæneklipper eller selv gå nogle ture og råbe ad mågerne.
- Sæt pigge på taget ligesom mod duer. Ulempen er, at det sjældent kan dække et helt tag.
- Ryd op. Måger bliver tiltrukket af skrald og affald, som ligger og flyder. Luk af for containere og skraldespande.
- Fodr ikke mågerne. De kommer tilbage igen efter mere.
- Søg tilladelse hos Naturstyrelsen til at fjerne æg og reder. Eksempelvis ved at smøre olie på æggene.
- Den nemmeste og samtidig sværeste løsning. Man kan forsøge at vende lyden af måger til noget positivt, siger Sven Norup.
