»De er truende,« siger Kenni Asp fra Kalundborg.

De kommer også altid i en stor flok omkring boligblokken, fortæller en anden borger, som helt overvejer at flytte.

Men det hjælper nok ikke, da de findes over hele Danmark. I Aarhus er de eksempelvis også et voksende problem.

»De skal skride og flyve hjem, hvor de hører til,« siger Poul Winther, som vil have dem helt ud af byen.

En måge æder fra bordet i København. Flere af B.T.s læsere har delt deres frustrationer med måger. De larmer, stjæler og kan være aggresive, siger de. Sebastian Klein mener dog, at mågerne skal have den plads, som er deres.
En måge æder fra bordet i København. Flere af B.T.s læsere har delt deres frustrationer med måger. De larmer, stjæler og kan være aggresive, siger de. Sebastian Klein mener dog, at mågerne skal have den plads, som er deres. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Som løsning opfordrer mange danskere til, at man skyder dem. I ren og skær magtesløshed over manglende politisk handling har nogen i mindst ét tilfælde også brugt farlig gift mod dem. Og 'dem' er mågerne, som også bliver kaldt en plage, himlens rockere og flyvende rotter.

Lige nu i juli flyver mågeungerne fra reden, og for at beskytte dem er mågeforældrene endnu mere støjende og aggressive.

I de seneste uger har B.T. beskrevet nogle af danskernes problemer med måger. Det er nemlig et emne, som vækker stærke følelser hos nogle. En af dem er Poul Winther. Han hader ikke mågerne, men han har det voldsomt anstrengt med dem – og især deres larm.

»Jeg synes ikke, at de hører til i byerne,« forklarer han.

Men det er helt misforstået, siger en af Danmarks førende naturformidlere, Sebastian Klein.

»Det er ignorance at sige, at måger bare skal væk. Det er os, som har bosat os ved kysterne, hvor mågerne typisk lever.«

Vi mennesker deler nemlig planeten med andre arter, påpeger Sebastian Klein, og selvom mågerne for nogen kan virke formålsløse, så er de det ikke.

»Man kan ikke skære måger over en kam og sige, at de er irriterende. Nogle er vigtige for økosystemet,« siger han.

Generelt mener Sebastian Klein, at mange danskere slet ikke ved nok om mågen. Og her er det første problem allerede.

»Når man bare siger mågen, så er det allerede dumt. Vi har forskellige arter i Danmark. Nogle er meget sjældne og vigtige.«

De forskellige mågearter kommer vi nærmere om lidt, så du med garanti bliver klogere end din nabo.

Men først vender vi en typisk påstand og en udbredt holdning blandt danskerne med Sebastian Klein, der er ornitolog.

Påstand: Er mågerne en plage?

»Tag jer sammen, og vær klar over, at vi deler planeten med andre. Og find først ud af, hvilken måge det handler om.«

Holdning: Skal mågerne skydes eller jages ud af byen?

»Det er næsten kvalmende. De gør os i princippet ingenting. Vi kan bare ikke lide lyden af dem.«

Problemet for mange er netop, at fuglene både larmer, skider og kan være aggressive.

De kan også være nærmest skræmmende, som Jimmi Kronholm fra Odense tidligere har beskrevet dem.

Det er især den udbredte sølvmåge, der har en længde som en bulldog og et vingefang på op mod halvanden meter, som lever i byerne.

Der er dog nemlig mange forskellige mågearter, som alle har hver sin karakteristik. Her er de tre mest udbredte.

Sølvmågen er den, som de fleste danskere nok har set sig sure på, forklarer han. Det er den største af mågerne og har et karakteristisk, gult næb og stirrende gule øjne. Dens levevis er, at den udnytter ressourcerne omkring sig. Og i byerne er det skrald og madrester.

Stormmågen er derimod en lille, fin og feminin artsfælle med et mildt hoved. Den er heller ikke lige så almindelig som sølvmågen i Danmark.

»Men den bliver nogle gange skudt, fordi den ligner en sølvmåge og kan finde på at være ved havneområder,« siger Sebastian Klein.

Stormmågen er social og ses ofte i par. Modsat den noget større sølvmåge skralder den heller ikke lige så meget.

»Dens eneste forbrydelse er, at den ligner sølvmågen.«

Den sidste af de tre mest kendte mågearter er hættemågen. Den er også social og elegant og fungerer samtidig som en vagtmand for andre fuglearter. Den er ifølge Sebastian Klein en nøgleart, som eksempelvis ænder eller terner søger beskyttelse hos mod rovfugle.

»De sårbare fugle slår sig ned i kolonier af hættemåger, fordi de skræmmer ubudne gæster væk.«

Helt generelt mener Sebastian Klein, at vi har en særlig forpligtelse over for mågerne. Eksempelvis er baltisk sildemåge en af de mest sjældne fuglearter i Danmark. Mågerne har derfor brug for god reklame. Lige nu bliver de i hvert fald udskammet og dæmoniseret.

»Det er noget af det, som pisser mig af ved mågedebatten. Der findes ikke gode eller onde dyrearter. Alt er ikke sommerfugle og blomster, men forstå nu, at det hele hænger sammen. Man kan ikke bare tilvælge og fravælge. Naturen er ét samlet hele,« siger Sebastian Klein.