Nye oplysninger i sagen om det skandaleramte seksetagers byggeri på Østerbrogade 190 får nu igen naboerne op af stolen.
Vreden er rettet mod Københavns Kommune.
»Vi er blevet ført bag lyset, og de svar, vi får fra kommunen, er det rene volapyk,« siger Irene de Blanck, der sammen med sin mand, Mogens Johansen, er nabo til byggeriet.
Som B.T. beskrev 16. oktober 2021, er der enorm lokal vrede over byggeriet på Østerbrogade i København. Nabokirken, Sions Kirke, bliver ifølge den lokale præst henlagt i skygge, og beboerne i en naboejendom nogle få meter bagved med adresse på Sionsgade mister dagslys i lejlighederne. Det er en privat bygherre, der har fået byggetilladelse til at opføre ungdomsboliger.
I et svar til naboerne har Teknik- og Miljøforvaltningen afvist, at byggeriet forringer lysforholdene.
Nu viser dokumenter fra byggesagen, at Teknik- og Miljøforvaltningen udmærket er klar over de store skyggegener, byggeriet giver. Det afslører et mødenotat fra 2019 i sagen:
»Det er forvaltningens umiddelbare vurdering, at bygningen med en højde på cirka 20 meter placeret cirka 2,60 meter fra skel vil være årsag til væsentlige skyggevirkninger for nabomatriklen imod øst (Sionsgade 4-10)«, ligesom der står, at »der vil være en reduktion af dagslysmængden på beboelseslejlighederne i Sionsgade 4-10«.
Bemærk formuleringen »væsentlige skyggevirkninger«.
Piben får dog en helt anden lyd, da naboerne i 2020 gør indsigelser over byggeriet. I et svar til naboernes advokat afviser kommunen pludselig, at lysforholdene i nabolejlighederne forringes.
Begrundelserne får naboerne til at stejle, fordi kommunen slet ikke forholder sig til problemet, som i sagens natur er selve bygningen.
Blandt andet svarer kommunen, at byggeriet skal laves på »plant terræn uden hældning«, hvorfor »terrænforholdene på grunden ikke forringer lysforholdene på ejendomme«.
»Ja, byggeriet står på noget jord, som ikke hælder, men det er jo ikke det, der betyder, at vi får skygge i lejlighederne. Det er den enorme hovedbygning, og jeg synes, at det er en hån mod os, at vi får de her volapyksvar,« siger Irene De Blanck.
Derudover nævner kommunen i svaret et teknikhus på toppen af taget og et lille fælleshus ved siden af hovedbygningen som noget, der ikke forringer lysforholdene for naboerne.
Det eneste, der står om hovedbygningen, er, at »den ny etageejendom udføres som en bygning med et relativt mindre fodaftryk«.
Fodaftrykket er det antal kvadratmeter, som bygningen fylder på grunden. Hvad fodaftrykket er »relativt mindre« end, fremgår ikke.
»Skal det forstås sådan, at bygningen kunne have været større, og at vi derfor bare skal være glade?« spørger Irene De Blanck.
Naboerne mener, at kommunen har ført dem bag lyset.
»De ved godt, at det giver skyggegener og forringer lysforholdene i vores lejligheder. Alligevel spiser de os af med nogle uforståelige svar, som slet ikke forholder sig til, hvor meget det kommer til at ændre vores liv. Det er svært at stille noget op imod,« tilføjer Irene De Blancks mand, Mogens Johansen.
Ægteparret har i øvrigt alle de berørte naboer bag sig i forhold til deres kritik af kommunen, fortæller repræsentant for beboerforeningen Marianne Olsen.
»Byggeriet frustrerer os alle sammen,« siger hun.
Bitterheden hos naboerne bliver ikke mindre af, at Københavns Kommune på grund af lang sagsbehandlingstid har været tvunget til at give entreprenøren byggetilladelsen, selvom flere politikere på Københavns Rådhus var klar til at stoppe projektet.
B.T. har spurgt Teknik- og Miljøforvaltningen, hvorfor den har ændret holdning til lysforholdene hos naboerne, og hvorfor den spiser borgerne af med svar, som ikke forholder sig til problemet for naboerne. B.T har fået et skriftligt svar.
»På indledende møder med en ansøger vil forvaltningen kun kunne komme med foreløbige vurderinger. Forvaltningen har brug for at få sagen fuldt oplyst for at kunne vurdere konkrete spørgsmål – herunder skyggevirkning. Derfor fremgår det også af referatet, at der er tale om en umiddelbar vurdering,« lyder det i svaret fra Teknik- og Miljøforvaltningen.
»Først ved selve sagsbehandlingen tages der stilling til det konkrete og endelige projekt, og her er lysforholdene i den konkrete sag vurderet i overensstemmelse med bygningsreglementet«.
Desuden mener kommunen, at den har forholdt sig til hovedbygningen i svaret, fordi der står, at »den ny etageejendom udføres som en bygning med et relativt mindre fodaftryk«.
