Hvis naboerne vil, så kan de følge med i, hvornår Gert Giversen står op og går i seng. De kan også se, hvad familien griller om sommeren. Men sådan har det ikke altid været på villavejen i Vanløse.
»Om man går ude eller inde, så tænker man nu på, at nogen kan se os,« siger han.
Hen over sommeren flyttede Gert Giversens nye naboer ind i de nybyggede ungdomsboliger i fem etager på den anden side af gaden. Og de kan nu se lige ned i hans hus og have.
»Især den øverste etage gør, at vi er hundrede procent eksponerede.«
Det samme gælder for alle de øvrige huse på og omkring Vanløse Allé i København. Mange af naboerne klagede derfor også i høringsperioden i 2019 til Københavns Kommune over byggeplanerne. Men deres indsigelser er blevet fejet til side af Teknik- og Miljøforvaltningen.
»Kommunen vil gerne have ungdomsboliger, og det er også fint, men jeg havde fornemmelsen af, at vi kunne råbe og skrige lige så meget vi ville om højden,« siger Gert Giversen.
Naboerne er blevet hørt, men deres indsigelser er ikke blevet tillagt nogen værdi, mener han. Det samme har Una Canger fra Valby også fortalt i en lignende sag på Roskildevej, hvor hendes have nu er omringet af høje bygninger.
»Vi kan klage og klage. Det ser ikke ud til, at det ændrer noget som helst,« sagde hun, da B.T. besøgte hende.
Magtesløsheden over for kommunens iver efter at tillade nye lejligheder går også igen hos naboerne til et gigantbyggeri i Hvidovre og ungdomsboliger klos op af en kirke på Østerbro. I alle sagerne føler borgerne sig trynet af kommunen.
De føler ikke, at deres indsigelser er blevet hørt eller taget alvorlig. Størstedelen af de 31 høringssvar udtrykte modstand mod ungdomsboliger i op mod 24 meters højde på villavejen. Men ifølge forvaltningen har det ikke ændret noget ved deres planer.
Eksemplerne er ikke enestående. Byggeriet i de større byer buldrer derudad, og overalt står entreprenører klar til at få deres bid af kagen. Men som B.T. har afdækket på det seneste, bliver naboernes indvendinger ignoreret.
Selvom Gert Giversen delvis har barrikaderet sig bag nogle træer i haven, tager det stadig ikke indbliksgenerne fra den øverste etage af ungdomsboligerne. Hans nabo, Bettina Horn, påpeger også andre gener ved det nye byggeri. Det tager nemlig ikke kun udsigten, men blokerer også for den lavtstående og sparsomme sol i vinterhalvåret. Dertil giver de mange nye lejligheder også pres på trafik og parkering.
Flere af beboerne på vejen købte deres villaer dengang området næsten havde landsbystemning, og hvor grunden på den anden side af gaden kun var godkendt til erhverv. Det er ændret med den nye lokalplan og boligkomplekset med tagterrasse.
»Det jeg savner mest er muligheden for at se himmel. Nu er jeg omringet af høje huse,« siger Gert Giversen.
»Men det er åbenbart sådan, det er« siger han og trækker luft ind. »Det var bare hyggeligere før.«
Den trekantede grund havde tidligere en række etplans erhvervsbygninger, som heller ikke pyntede. Gert Giversen havde helst set det brugt til et rekreativt område og ikke boliger i fem etager. Området mangler i forvejen grønne områder, boldbaner og legepladser, siger han.
Vicedirektør i Teknik- og Miljøforvaltningen Karsten Biering forsvarer kommunens beslutning om at bygge i højden.
»I den konkrete sag har naboerne anfægtet byggeriets højde under lokalplanprocessen, men højden af byggeriet afveg ikke fra det, der var tilladt i den gældende politisk besluttede kommuneplan. Når det var nødvendigt at ændre i kommuneplanen skyldes det alene, at anvendelsen skulle ændres fra serviceerhverv til boliger,« siger han og fortsætter:
»Vi har forsøgt at gengive borgernes indvendinger – og eksplicit beskrevet indsigelserne over for bygningshøjde og skyggevirkninger for naboejendommene – i de indstillinger, som er lagt til politisk beslutning. Når vi ikke beskriver indbliksgener, skyldes det, at naboerne i høringssvarene ikke har omtalt dette som en udfordring. Alle høringssvar har været vedlagt som bilag.«