Wrooum!
Store, potente gravemaskiner i skriggrønne farver og mænd klædt i heftig gule refleksveste og friskluftmasker tog torsdag ved daggry fat på den temmelig særegne opgave at skulle grave 13.000 ton døde, stærkt forrådnede mink op af jorden.
Arbejdet med at opgrave og bagefter bortskaffe de første to af i alt fire millioner mink gik i gang på det militære øvelsesterræn ved Nørre Felding sydvest for Holstebro.
Her kører der – indtil de meget omtalte to millioner mink fuldstændig tog fokus fra området – normalt tanks rundt.
Men siden november, da der med ultrakort varsel blev etableret de flere hundrede meter lange massegrave, som ligger side om side for at få plads til de mange coronasmittede dyr, har det handlet om mink.
Og nu skal de altså alle som én graves op igen og køres til forbrænding fordelt på 13 forskellige forbrændingsanstalter og kraftvarmeværker landet over.
Fødevareminister Rasmus Prehn (S) var sammen med Kasper Klintø, indsatsleder i Fødevarestyrelsen, tidligt i gummistøvlerne torsdag morgen og var på stedet, da prøveopgravningen blev sat i gang.
Og det var en tilfreds minister, som kunne stå tæt på gravene med de forrådnede mink.
For han kunne trække vejret, uden at det rev nævneværdigt i næsen. Og det giver ham håb om, at beboerne i lokalområdet – forhåbentlig – kun vil komme til at opleve mindre lugtgener, når arbejdet for alvor går i gang de kommende uger.
»Jeg synes ikke, det er nogen voldsom lugt, der er her lige nu, men man skal jo altid være opmærksom på, at det med lugt er noget individuelt, og der er nogen, der kan opleve det som en stor gene. Så det skal jeg ikke gøre mig til dommer over,« siger Rasmus Prehn til B.T.
»Som jeg forstår det, er det kun, mens vi har den her proces, at der kan være nogle lugtgener. Men når vi kommer på den anden side, så reetablerer man området, og så bliver det, som det plejer. Uden støj og uden lugtgener,« siger fødevareministeren.
Når bortskaffelsen af de forrådnede mink ved Nørre Felding er overstået, bliver der taget fat på at fjerne en tilsvarende enorm mængde og tonsvis af døde dyr, der er gravet ned ved landsbyen Kølvrå ved Karup.
Her følger samme proces.
Ude på kraftvarmeværkerne har det været ventet med spænding, om afbrændingen af de stærkt forrådnede mink vil sende ubehagelig lugt ud over naboerne i blandt andet Holstebro, Næstved og Hørsholm.
Efter et halvt år nede i jorden har de fleste af minkligene nemlig typisk kun konturerne af hoved, poter og hale tilbage, mens resten af kroppen har en konsistens, der kan minde om en overgemt fetaost.
Ved afbrændingen af de første ton forrådnede dyr var der dog ingen problemer, kunne Ole Andersen, energichef i AffaldPlus i Næstved, konstatere:
»Vi kan ikke se hverken på produktionen, aske eller slagger, at der er noget bemærkelsesværdigt,« siger han.
Minkligene bliver, ligesom øvrigt affald, blandet med forskellige typer af andet affald for at gøre det til en mere homogen masse.
Heller ikke på Maabjergværket ved Holstebro, som tog imod de første 30 ton forrådnede dyr, gav det problemer med nævneværdig lugt i forbindelse med afbrænding.
I al fald ikke torsdag.
Fødevareminister Rasmus Prehn beklager, hvis lokalbefolkningen omkring Nørre Felding og Kølvrå i den kommende tid må opleve perioder, hvor de kan blive generet af arbejdet.
»Når vi nu står her i dag, og minkene bliver gravet op igen, så tænker man selvfølgelig: 'Kunne det ikke have været gjort anderledes?' Men man var under et kolossalt pres og alvorlig bange for coronasmitte. Og man kunne ikke have døde mink liggende ude i det åbne land. Derfor blev der taget beslutningen om at grave dem ned,« siger Rasmus Prehn.
Som i dag kan kalde sig fødevareminister, fordi hans forgænger på posten, Mogens Jensen (S), måtte gå af netop på grund af minkskandalen.
Fødevarestyrelsen forventer, at arbejdet med at opgrave og afbrænde de 13.000 ton rådne mink vil vare til midt i juli.
