»Hvad med vores drikkevand? Helt ærligt - så tror jeg slet ikke, de har tænkt på, at der altså ligger et hus lige her.«
Blot omtrent 200 meter fra, hvor Anette Jakobsen og Mogens Leth har deres drikkevandsboring, arbejder gravemaskinerne løs, mens den ene store lastbil efter den anden kører forbi og tipper containere fyldt med coronaramte, døde mink ned i de enorme massegrave, gravemaskinerne efterlader.
Her, på Jydske Dragonregiments øvelsesterræn få kilometer fra Nr. Felding sydvest for Holstebro, bliver ikke færre end tre millioner aflivede mink begravet den kommende tid.
Lastvognene har rullet fyldte ind og tomme ud siden mandag.
Hver gang endnu en passerer forbi på det militære område lige bag træerne, kan 64-årige Anette Jakobsen og 66-årige Mogens Leth ikke undgå lugten.
Det er dog ikke det store problem i sig selv. For det går over igen.
Meget større er deres bekymring for, hvad der sker med noget af det mest basale, et menneske har brug for: vand.
»Det værste er, at vi aldrig mere kan være sikre på, hvad der sker med vores drikkevand. Og man bliver jo ikke mindre utryg, når man ikke får noget som helst at vide,« siger Mogens Leth.
Han suppleres af sin kone:
»Vi har intet hørt fra myndighederne om, at det her skulle ske. Det havde været noget andet, hvis der nu var kommet en ud til os og forklaret, hvorfor de gør, som de gør, og hvad konsekvensen er eller kan være. Men det er der ingen, der har gjort. Vi har ingen information fået ud over den, vi har fra medierne,« siger Anette Jakobsen.
Parret, som har boet på ejendommen på Sognstrupvej tæt på det militære øvelsesterræn gennem 36 år, så fredag aften, at der blev etableret lys på en del af området.
Det er der dog blevet så mange gange før, så det var der ikke noget usædvanligt i.
Men lørdag morgen så Mogens Leth, at der blev kørt en stor gravemaskine ind på området. Det er ikke sket før.
Og lørdag aften, da parret tilfældigvis havde fjernsynet tændt med de regionale nyheder, fik de svar på, hvad der skulle ske ganske tæt på deres hjem,
Nemlig at hele området nu bliver hjemsted for kilometervis af massegrave for aflivede, coronaramte mink.
»Det er under al kritik, at vi ikke får noget at vide. Miljøstyrelsen har godt nok været ude og sige, at nedgravning af mink ikke skader drikkevandet, Men jeg tror nu ikke, de har tænkt på vores drikkevand. Og hvis de har, ja så kan de jo bare komme og vise os den dokumentation. Men det har de ikke gjort,« siger Mogens Leth.
Tirsdag var han på teknik- og miljøforvaltningen i Holstebro for at gøre indsigelse.
For hvad nu hvis ægteparrets bekymring for drikkevandet med tiden viser sig ikke at være uden grund? Hvem har så ansvaret, og hvem skal i givet fald betale, hvis der skal etableres en helt ny og flere kilometer lang vandtilslutning til landejendommen?
»Når vi stadig ikke har hørt noget om det her fra Miljøstyrelsen, må det jo skyldes, at enten er de fuldstændig ligeglade, eller også aner de ikke, hvad de har med at gøre,« siger Anette Jakobsen.
Hidtil har parret fået lavet en kvalitetstest af drikkevandet fra deres egen boring hvert femte år.
Nu er de nødt til at få gjort det meget oftere. Måske med et interval på maksimalt et halvt år. Og under alle omstændigheder skal de have lavet en ny meget snart, så de har noget at sammenligne med fremover.
»Men det vil alligevel ikke fjerne bekymringen, for selv om vi får testet vandet f.eks. hvert halve år, så vil vi jo aldrig kunne vide, om vi måske gennem måneder har drukket forurenet vand,« siger Mogens Leth.
