Ingen mavebluser eller korte shorts, for ellers bliver du sendt hjem.
Den seneste uge har debatten om crop tops og påklædning i skoletiden fyldt en masse i medierne og de sociale medier.
B.T. har blandt andet kunnet fortælle historien om Martin Fogh Skovlysts datter på Firehøjskolen i Vejle, der fik at vide, at 'bar mave med videre hører til hjemme i haven, på stranden og ude i sommerlandet'.
Men efterfølgende viser sig, at tilfældet i Vejle ikke er et enkeltstående tilfælde. B.T. har snakket med flere unge kvinder, som har oplevet det samme. At deres påklædning bliver reguleret, fordi det forstyrrer drengene i klassen og er uanstændigt i øjnene på lærerne.
14-årige Esther Klostergaard Wichmand fra 8. klasse på Langebjergskolen i Humlebæk fik at vide, at hun skulle ændre sin tøjstil, netop fordi det forstyrrede drengene med hendes crop top eller lignende tøj.
»Vi havde elevsamtaler, hvor jeg fik at vide, at jeg skulle nok stoppe med det, da det var begyndt at være koldt, og det var i august. Jeg kunne ikke forstå det, også fordi man ikke havde det på hver dag.«
På det tidspunkt gik Esther i 7. klasse. Det var august og varmt, og hun benyttede sig af mavebluser og større tørklæder, som man binder rundt om overkroppen. Efterfølgende får hun det igen at vide, denne gang i en skole-hjem-samtale med sine forældre.
»Jeg får at vide ved en skole-hjem-samtale, at jeg skal stoppe med at have det tøj på, da det forstyrrer drengenes koncentration, og det kan lærerne ikke have.«
»Jeg svarer, at jeg tror godt, de kan se, at det er deres eget problem, hvis drengene ikke kan. Men de siger bare tilbage, at I kommer jo også i puberteten og får bryster, og ingen af drengene har godt af at få bryster og bar mave i hovedet hele tiden.«
Siden da er Esther Klostergaard Wichmand blevet mere usikker på sig selv, fordi 'man ved, at der er nogen, der har seksualiseret en'.
»Jeg tænker over det, hver gang jeg skal have tøj på om morgenen. Det gør en meget usikker, og man føler, at man skal gemme sig lidt og pakke sig selv ind.«
Esther Klostergaard Wichmand er ikke den eneste, som har oplevet disse ting i løbet af de seneste år.
18-årige Freya Eskildsen, som tidligere har gået på Den Classenske Legatskole i København, har oplevet noget lignende i 2014.
Her havde en af lærerne sågar sagt, at hvis det fortsatte ville han overveje at bede eleverne om at tage hjem og skifte tøj, hvis påklædningen blev vurderet for kort og udfordrende.
»Da jeg gik i 6. klasse, var der et forældremøde, hvor flere af pigernes påklædning blev taget op. Hverken min mor eller jeg var til stede ved mødet, men vi blev informeret om, at der var blevet sat stort fokus på området, og at det flere gange var blevet påtalt, at jeg og andre gik i crop tops og for korte shorts.«
»En af vores daværende lærere havde sågar sagt, at hvis det fortsatte, ville han overveje at sende os hjem, så vi kunne skifte til noget anstændigt tøj.«
Herefter blev der konkluderet, at hvis det fortsatte, så ville lærerne have overvejet at bede eleverne om at skifte tøj, hvis påklædningen blev vurderet for kort og udfordrende.
»Jeg blev vildt chokeret, da jeg hørte det. Især på baggrund af, at hverken min mor eller jeg havde været til stede, det var ubehageligt at vide, at der blev snakket om ens tøjvalg som værende et problem, der skulle løses, og når jeg tænker tilbage på det i dag, kan jeg slet ikke forstå, hvorfor det overhovedet er blevet set som en problematik og et emne, der var nødt til at blive taget op og diskuteret.«
Begge de pågældende skolers ledelse afviser dog overfor B.T., at der skulle være sådanne regler på deres respektive skoler.
Debatten om påklædning i folkeskolen har skabt røre mange steder i landet. Kendte personligheder er gået ind i sagen, mindre protestbegivenheder finder sted, og Everyday Sexism Project har startet en kampagne og hashtagget 'Det er bar' maver'.
»Hashtagget afspejler netop det med, at det er bare maver. Det her med at seksualisere bare fem centimeter maveskind, det synes vi er problematisk. Det taler ind i den problematiske kultur, hvor også små piger bliver seksualiseret,« lyder det fra Zen Donen, bestyrelsesmedlem i Everyday Sexism Project Danmark, og hun fortsætter:
»I teenageårene bliver kroppen og påklædning spændende emner for teenagerne selv, men det betyder ikke, at man som voksen kan sammenligne det med at være på arbejde og gå ind og regulere påklædningen. Vi synes, at det er en bedre idé at have en dialog med eleverne, for de er netop interesserede i at have dialog om tingene. Man skal inddrage de unge, det er også en del af deres dannelse.«
B.T. har forsøgt at få en kommentar fra minister for Børne- og Undervisningsministeriet Pernille Rosenkrantz-Theil, men hun afviser at gå ind i de konkrete sager. I stedet har ministeriet sendt et skriftligt svar på mail.
'Børne- og Undervisningsministeriet kan oplyse, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutninger om institutioners drift, og at skolebestyrelsen kan fastsætte ordensregler for skolen. Reglerne skal have et sagligt hensyn, fx om beskyttelse af klassefællesskabet. Derudover skal der i reglerne være en balance mellem, hvor indgribende de er for den enkelte elev i forhold til det hensyn, der varetages. Ministeriet har ikke taget stilling til den konkrete sag. Eventuelle klager i konkrete sager kan indgives til tilsynet med kommunerne i Ankestyrelsen.'
