Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Mød op på mandag 23. august iført en crop top.

Sådan lyder budskabet fra 2.H på Aarhus Katedralskole, som har arrangeret en begivenhed, der inviterer alle til at være en del af projektet om at bære en crop top.

Begivenheden, som har grund i en historie, som B.T. tidligere har skrevet om, hvor en folkeskole i Vejle har forbudt pigerne at bære crop top.

Det er 17-årige Edith Vels, som er hovedarrangør, og hun har lavet begivenheden af en helt speciel grund.

Foto: Skærmbillede
Vis mere

»Vi har valgt at lave den her begivenhed, for at piger i 2021 ikke skal tænke over deres påklædning mere, end den undervisning de får. Man går ikke i skole for at være et sexappeal, men for at modtage god undervisning og blive klogere.«

Og det fortæller beskrivelsen af begivenheden også. At man står sammen og viser solidaritet.

'Firehøjskolen har besluttet at vedtage en ny diskriminerende dresscode. Dette lærer børn og unge, at de ikke kan iklæde det tøj, som de selv ønsker, men skal tage ansvar for de signaler, de måtte sende. Dette støtter vi IKKE op om! Derfor tager vi crop tops på som modreaktion. I solidaritet med eleverne på Firehøjskolen opfordrer 2.H på Aarhus Katedralskole til at møde i skole eller på arbejde iført crop top mandag 23.'

Og Edith Vels forventer kæmpe opbakning – ikke bare fra sine klassekammerater – også fra andre skoler i andre byer.

»Sidst jeg kiggede, havde vi omkring 1.200 mennesker, som ville deltage på en eller anden måde,« forklarer Edith Vels, der dog regner med, at de fleste fra hendes klasse er med på den. Efterfølgende er begivenheden oppe på 1.420 mennesker, som gerne vil deltage på en eller anden måde.

Andre læser også