Fastelavnsboller plejer at samle Danmark. I år splitter de.
Og nu er bagerikrigen for alvor brudt ud.
Lagkagehuset er i kommet i kraftig modvind efter lanceringen af en fastelavnsbolle udviklet i samarbejde med den tidligere Bagedyst-vinder, Tobias Hamann.
Bollen er blevet stærkt kritiseret, fordi den indeholder hele 16 e-numre.
»Man skal betale 55 kroner for denne kemirapport, og Tobias Hamann har solgt sin sjæl,« lød kritikken fra lægen Kristine Evensen.
Influenceren Gunilla Winther fulgte op i et interview med B.T.:
»Jeg bliver forarget over, at en fastelavnsbolle skal indeholde så mange ting. Det er et produkt, man kan lave meget simpelt. Jeg synes, det er vildledende markedsføring.«
Kritikken prellede dog af på Lagkagehuset, som understregede, at de følger gældende regler.
»Når vi udvikler og producerer vores bagværk, herunder vores fastelavnsboller, er vores udgangspunkt altid smag, kvalitet og fødevaresikkerhed. [...] I nogle tilfælde indgår der tilsætningsstoffer som en del af de råvarer, vi køber ind, og de anvendes for blandt andet at sikre stabilitet, holdbarhed og et ensartet produkt.«
Men det svar får nu 'Københavns Bageri' til at kaste sig ind i debatten:
»For os er det svært at forstå, hvordan margarine, pulvercreme, aromaer og konsistensregulerende tilsætningsstoffer bliver til håndværk, bare fordi det bliver solgt som det,« skriver bageren på instagram.
I sit opslag langer bageriet også ud efter det, de kalder en dansk tradition for at sælge industriprodukter som »hæderskronet håndværk«
Ifølge Københavns Bageri er mange af de produkter, der markedsføres som klassiske og traditionsrige, i virkeligheden lavet af billige råvarer, e-numre og pulverløsninger – produceret under forhold, de færreste, ifølge bageriet, har lyst til at kigge alt for langt ind i.
»Men måske er det i virkeligheden romessensen (ha ha) af dansk madkultur anno 2026,« lyder det.
Københavns Bageri har tidligere skabt overskrifter med blandt andet en kringle til 300 kroner. LÆS MERE HER.