I videoen øverst i artiklen kan du se med, da B.T. igen besøgte familien Nielsen, der har sagt ja til at samle deres plastikaffald i en uge.
B.T. UNDERSØGER: Plastik er både en gave, men også en forbandelse. Efter at det syntetiske materiale for alvor blev populært i de danske husstande i 1960'erne, er der kun kommet mere til.
Og det er ikke helt skidt, men heller ikke helt godt. For selv om det for eksempel hjælper os med at give fødevarer en længere holdbarhed og er et let materiale at fremstille engangsbestik, sugerør, elektronikdele og tøj af, er det også en stor belastning for vores natur.
Naturen og havet må nemlig ofte opbevare det ikke særlig let forgængelige materiale i op mod 500 år.
Hvor meget fik familien Nielsen samlet?
Der er nu gået en uge, og B.T.s testfamilie er nu færdig med det første eksperiment.
»Der er nærmest plastik i alt, hvad vi har,« siger Lisbeth Nielsen, der er familiens mor.
Lisbeth gættede på, at de ville samle 0,5 kilo plastikaffald, mens Jens, familiens far, gættede på, at det ville blive til 0,8 kilo.
De to piger Signe på fire år og Lydia på to år gættede på, at de ville samle lige så meget, som deres arme var lange, når de strakte dem helt ud til begge sider.
Og så er der lille Karen på fire måneder, der af åbenlyse årsager ikke deltog i gættekonkurrencen.
Det viser sig, at det var Jens, der kom tættest på.
Der er nemlig cirka 0,9 kilo i den store flyttekasse, som familien har samlet affaldet i.
Det betyder, at de på et år producerer cirka 66 kilo plastikaffald. De har nemlig ikke samlet i weekenden.
Hvordan så indholdet ud?
I kassen fandt vi allerflest plastikposer og plastikemballager. De udgjorde cirka 80 procent af det lille kilo, som familien samlede.
Mere end halvdelen var lavet af blød plast, mens de sidste cirka 40 procent bestod af den hårde plastik, som man ofte ser ved isbøtter, sæbeflasker og lignende.
Det, vi fandt mest af, var ting som en skurresvamp, der er et blandingsprodukt, som blandt andet består af plastik.
Cirka 10 procent af det indsamlede plastik kan genanvendes.
Mængden af skrald, som familien har samlet, ligger faktisk under gennemsnittet, der siger, at hver dansker producerer cirka 37 kilo plastikaffald på et år.
Dog har familien hverken samlet bleer eller andre blandingsprodukter, der, som navnet antyder, består af plastik og et andet materiale. Men de fortæller, at det blev til 30 bleer.
Men eksperimentet er ikke slut endnu
Nu skal de i gang med anden del af eksperimentet. De skal forsøge ikke at producere noget plastikaffald overhovedet.
En moderering af livsstilen 'zero waste', hvor man lever nærmest uden at producere noget affald.
»Vi lover, at vi nok skal begrænse plast så meget som overhovedet muligt, men … jeg tror faktisk ikke, at det er fysisk muligt. Eller selvfølgelig er det det,« siger Lisbeth.
Og det har hun jo nok ret i. For som hun selv siger, hvor får man lige toiletpapir, der ikke er pakket ind i plastik?
Det må jo siges at være en nødvendighed.
De kommer også til at savne en del produkter.
»Vi kan nok ikke få smør. Du kommer til at savne smør,« siger Lisbeth og kigger på Jens, der svarer med et nik.
»Kaffe og smør. Kan man få kaffe, der ikke er i en plastikpose?« spørger han.
»Nej, det er jo lukket i sådan noget plast også,« svarer Lisbeth med et lidt nervøst blik i øjnene.
Hvordan det kommer til at gå familien, kan du se her på B.T. onsdag den 20. marts.
