Du kender det godt.

Vejret er ikke med dig, slikposen frister og det, der er i fjernsynet, er bare lidt mere spændende, end den løbetur du sidder og overvejer.

Men ifølge ultraløberen Stine Rex er der flere grunde til at snøret løbeskoene. Hvis du løber alle fem steder, får du en rute på godt og vel ti kilometer-.

Alternativt kan du udforske stederne, som Stine Rex guider dig til herunder, enkeltvis.

1. Østre Anlæg

»Østre Anlæg er det første sted, vi løber hen. Der er simpelthen bare så pænt og hyggeligt. Her kan man løbe rundt om søen, og så synes jeg næsten altid, der er vindstille og læ i Østre Anlæg.«

»Jeg kan godt finde på at løbe mange runder rundt om søen. Det føles lidt som at være i en kæmpe park, når man bare løber rundt og rundt og rundt om søen. Jeg er jo vant til nogle gange at løbe 48 kilometer på en to kilometer-strækning, så for mig er det ikke noget problem at løbe den samme rute igen og igen.«

Stine Rex løber ofte flere rundt omkring Østre Anlæg.
Stine Rex løber ofte flere rundt omkring Østre Anlæg.
Vis mere

2. Havnefronten

»Vi skal videre til havnefronten for at løbe langs vandet, og her skal jeg altid have mine løbevenner med ned, når jeg skal vise dem gode løbesteder i Aalborg. Jeg er simpelthen så stolt af den! Der er bare så pænt.«

Stine Rex løber ofte langs havnefronten i Aalborg.
Stine Rex løber ofte langs havnefronten i Aalborg.
Vis mere

3. Vestbyen

»Hvis man fortsætter ud langs havnen vestpå, havner man ude ved Street Food, og det synes jeg virkelig er et cool sted! Når vi er på de kanter, kan man også fortsætte ud til Vestre Fjordpark og færgelejet til Egholm.«

»Inden vi løber ind mod byen igen, synes jeg også, man skal løbe omkring Kridtgraven. Det var nærmest mit første møde med Aalborg, da jeg gik på Trænerakademiet på Aalborg Sportshøjskole, hvor vi skulle ud at se forskellige steder i byen. Jeg blev helt paf over det lyseblå vand.«

4. Budolfi Plads og midtbyen

»Nu hvor Budolfi Plads er nomineret til en international pris, synes jeg virkelig, man skal løbe ind omkring midtbyen. Det er virkelig blevet flot derinde!«

»Derudover kan man få en løbende kunstoplevelse ved at kigge på de mange fine gavlmalerier, der er inde i byen.«

Et af Aalborgs gavlmalerier ved enden af Nørregade og Løkkegade.
Et af Aalborgs gavlmalerier ved enden af Nørregade og Løkkegade.
Vis mere

5. Skovbakkevej

»Sidste stop er Skovbakkevej. Her har jeg selv vundet Brutal Marathon seks år i streg, så jeg kender den virkelig godt! Når man først kommer op på toppen af den her stejle bakke, kan man se ud over hele byen, og man kan se alle de smukke huse i Aalborg.«

Udsigten fra toppen af Skovbakkevej.
Udsigten fra toppen af Skovbakkevej.
Vis mere

6. En ekstra bakke: Signalvej

»Hvis man også gerne vil omkring Vejgaard – og hvis man ikke er træt endnu – kan jeg anbefale Signalbakken. Der er rigtig flot, og der er en god udsigt ud over byen fra en anden vinkel end Skovbakkevej! Man kan næsten kigge ud over hele byen derfra.«

»Jeg kan godt finde på at kæmpe mig op ad den, og så føler jeg mig virkelig som Rocky, når jeg kommer op på toppen.«