Los Angeles, London, Berlin. Og en gang imellem Aalborg.
Selvom Ole Henriksen har rejst verden tynd, glemmer Nibe-knægten aldrig den nordjyske hovedstad. Af flere årsager.
For nogle af byens spots har en særlig betydning i hans erindring – og ét af dem hjalp ham sågar tidligere i livet. Blandt andet når omgivelserne blev for meget, hvorfor han blandt andet søgte tilflugt fra mobning.
Herunder har Ole Henriksen udpeget lokationer, der bringer noget glædeligt frem i ham.
1. Hotel Hvide Hus
Ole Henriksen boede blandt andet her, da han i 2004 besøgte Rebildfesten. Omringet af danskere såvel som amerikanere.
Siden er han trofast vendt tilbage.
»Det Hvide Hus er et dejligt sted. Ikke alene har det udsigt over hele byen. Man kan enten få værelse med udsigt over parken – eller over mod det nordjyske kunstmuseum. På trods af at hotellet er et ældre hotel, så har de renoveret det ret så smukt. Det er altid mit udgangspunkt i Aalborg og her, jeg føler mig hjemme.«
2. Kunsten
Når Ole Henriksen vil tilbringe familietid i Aalborg, er der et sted, han søger hen.
»Et sted, vi altid besøger og ikke kan leve uden, er museet Kunsten, som ligger lige ovre på den anden side af hotellet. Det museum er bare så smukt. Det er meget intimt. De har en dejlig park, hvor man kan spise en dejlig frokost, efter man har set udstillingen. Så sidder man med udsigten over det dejlige springvand og ser børn leger gennem vandet. Der er også de smukkeste skulpturer. Vi har altid min mor med, og typisk er vi hele familien sammen.«
Desuden oplever Ole Henriksen, at essensen af det nordjyske folk kommer til syne ved netop dét sted.
»Stedet repræsenterer dansk kunst. Det nyder vi bare. Det er et pusterum, og alle bør opleve det. Sandheden er, at det nordjyske miljø er stille og roligt. Man føler virkelig, man kan tage en dyb indånding – og så er du i balance og føler dig godt tilpas. Folk er søde. Jeg taler med mange, der vil sige hej og tage fotografier med mig – og det gør jeg med glæde.«
3. Limfjorden
»Jeg elsker Limfjorden, hvor jeg altid går ture. Fra den ene ende til den anden. Når man bliver blæst igennem dernede, er der noget dejligt og rensende ved det. Så jeg elsker at gå lange ture nede ved vandet. Det er bare smukt. Men for mig er der også minderne, når jeg kigger ud over fjorden.«
»Fra barns ben af, når fjorden var frosset over, så løb jeg på skøjter langs fjorden og speed-skatede. Jeg var ikke yderligere interesseret i de typiske drengesportsgrene med drengene.«
»Nogle af de andre kaldte mig tøsedreng, og jeg blev mobbet lidt her og der. Sikkert mere end jeg vil indrømme. Hvad de ikke kunne gøre nede ved fjorden, var at slå lille Ole. Jeg var den mindste og den hurtigste på skøjterne.«
»Det var et safe spot for mig.«
4. Musikkens Hus
»Jeg går derned hver gang med Laurene, venner og familie, for arkitekturen er enormt smuk. Jeg ved, Dronningen tit er der til koncerter, for akustikken der er blandt de bedste, vi har i Danmark. Desuden har stedet en lækker restauration ud over byen.«
»Når man går derned, kan man ikke undgå at beundre det arkitektoniske mesterværk. Det er noget, man ikke andet end kan lægge mærke til. Jeg ved, det har været debatteret i Aalborg. Hvem kunne lide det, og hvem kunne ikke? Det er en blanding af mange former og man kan sige, det er lidt af et fyrtårn. Men for mig er det som en kæmpestor abstrakt skulptur.«
Hvis man kender Musikkens Hus vil man ved første øjekast være enig med Ole Henriksen om, at bygningen er abstrakt og langt fra ens. Netop det, begejstrer Ole Henriksen.
For han kan spejle dele af sig selv i bygningen, forklarer han.
»Det er meget rustikt. Salen er meget elegant. Jeg finder bare ro derinde. Det er smukt og anderledes. Og jeg kan vældig godt lide ting, der er anderledes.«
»Stedet er lidt banebrydende, og selv har jeg altid levet et liv ved at være banebrydende. Som jeg gør med mit brand på verdensscenen, og med mine formuleringer. I bund og grund handler det om livsglæde for mig – sådan har jeg altid villet leve,« lyder det afsluttende for Ole Henriksen.
