Tredje vaccine mod corona er nu på vej til Danmark. Mange stiller spørgsmål til deres effektivitet, men ifølge en ekspert kan man ikke dele dem op i ‘gode’ og ‘dårlige’.
Vi taler om vaccinens effektivitet som aldrig før. For skal man vælge Pfizer, Moderna eller AstraZeneca, der henholdsvis scorer 95, 94,5 og 60 procent og dermed forskellige tal på effektivitetskurven?
De fleste vil nok foretrække den vaccine med den højeste effektivitet uden at tænke over, at alle tre vacciner har gevinst. For det er nyt for os at skulle tage stilling til, hvornår en vaccine har effekt. Har du eksempelvis overvejet, hvor effektiv den folkekendte influenzavaccine egentlig er?
Svaret er mellem 20 (ja, du læste rigtigt) og 70 procent – afhængigt af, hvorvidt vaccinen kan matche den influenza, som florerer det pågældende år.
Som du kan regne ud, så skal Pfizer-vaccinen efter sigende være noget mere effektiv end AstraZeneca-vaccinen. Betyder det så, at den ene er god, og den anden er dårlig?
Ifølge Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi på Københavns Universitet, kan man ikke dele det op på den måde, da der er mange faktorer i spil:
»Værdien 'god' og 'dårlig' afhænger af, hvordan man måler effekten af vaccinen. Hvis man måler antal smittede efter vaccination, vil der være forskel, men hvis man måler indlæggelse eller død, vil der være en meget mindre forskel mellem vaccinerne,« konstaterer han til B.T.
Det er altså måden, man måler effekten af vaccinen, der vil afgøre, om den er 'god' eller 'dårlig' – men det er summen af effekt på vaccinen, som giver den værdi for den enkelte, der er vaccineret.
Der er nemlig store forskelle alt efter situationen, som bør regnes med i opgørelsen over 'effektivitet'.
Jan Christensen vil eksempelvis personligt ikke have noget problem med at få vaccinen fra AstraZeneca, fordi han ikke er i en udsat gruppe og derfor vil det være et mildere forløb, hvor han vil gå fra et alvorligt sygdomsforløb til et ikke-alvorligt.
Kort og enkelt handler det altså om, hvilke parametre man sætter, fordi alle typer vacciner vil hjælpe og have en gevinst. Man kan se det sådan her:
»Man kan sammenligne vacciner med et alarmsystem, der reagerer, hvis kroppen bliver udsat for virus. Selvom alarmen måske ikke forhindrer, at en tyv bryder ind, kan den gøre, at tyven kun løber med et par sko i stedet for at smadre hele huset,« fortæller professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet Søren Riis Paludan til TV 2 Fyn.
Så uanset hvilken coronavaccine man får, er det bedre end ikke at at få nogen. Det mener Lars Østergaard, professor, overlæge, dr.med. ph.d., Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og Infektionssygdomme ved Aarhus Universitetshospital:
»Det er kedeligt at inddele vaccinerne i ‘gode’ og ‘dårlige’. Vaccinerne er bedre end ingenting, og så må vi se, hvordan de virker, når de bliver brugt i praksis.«
Ligegyldigt om det er Pfizer, Moderna eller AstraZeneca-vaccinen, man får tilbudt, er der altså optimisme at spore.
»Vi er langt. Vi har potentialet til at få vaccineret så store dele af befolkningen, at vi opnår flokimmunitet,« siger Jan Christensen, der dog sætter spørgsmålstegn ved vaccinernes holdbarhed.
