»Jeg skal ikke være blandt de første, der får coronavaccinen, for man kender sikkert ikke til bivirkningerne endnu.«
Med udsigt til, at vi danskere inden længe vil blive tilbudt en vaccine mod corona, så har du formentlig enten læst eller hørt ovenstående sætning.
Og særligt på de sociale medier skal man ikke lede langt for at finde danskere, der er skeptiske over for den efterhånden meget omtalte Pfizer-vaccine.
Derfor har B.T. allieret sig med Rune Hartmann, professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet og ekspert i vacciner, for at give vores læsere svar på nogle de bekymringer, der tilsyneladende går igen hos mange danskere.
Hvor bange skal jeg være for alvorlige bivirkninger?
»Der er en lille risiko for bivirkninger ved at få vaccinen, og sådan er det med alt her i livet, men risikoen er meget lille. Der er milde bivirkningerne i form af træthed og feber, der skal være med en vaccine, for ellers virker den ikke, og så har der været ganske få tilfælde af anafylaktisk chok,« siger han og tilføjer:
»Den anden dag var der to tilfælde i USA. I begge tilfælde blev personerne tilset af læger og udskrevet inden for 24 timer. Det er også en kendt bivirkning ved vaccinen. Det er heller ikke en almindelig allergi, så folk med høfeber eller andre former for almindelig allergi skal ikke være nervøse.«
Rune Hartmann tilføjer, at de to tilfælde i USA skal holdes op mod de knap 3.000 personer, der samme dag døde med corona.
Jeg vil ikke være blandt de første, der får den.
»Det bliver du heller ikke, for der er mange mennesker, der allerede nu har fået den – herunder 43.500 forsøgspersoner.
Vaccinen er blevet udviklet alt for hurtigt.
»Det skal man ikke være nervøs for. Når den er udviklet så hurtigt, skyldes det 15 års hårdt forarbejde. Af frygt for nye former for influenza startede man tilbage i 00'erne store forskningsprogrammer, hvis formål var at lave et slags vaccineskelet – en preformet vaccine,« siger Rune Hartmann.
Man havde med andre ord grundstammen til vaccinen, som man siden udbruddet af corona har kunnet bygge videre på.
»Det store forarbejde bærer frugt i dag, og man har brugt enorme ressourcer på det. Samtidig er det vigtigt at sige, at coronavaccinerne har været igennem de fuldstændig samme sikkerhedsmæssige krav og test som alle andre vacciner. Der er ikke noget, man er gået på kompromis med.«
Skal jeg have vaccinen eller ej?
»Vi har ikke en palet af muligheder. Enten skal man have vaccinen, eller også skal man have virussen. Med Pfizer-vaccinen er der lavet forsøg på 43.500 personer. Ingen af dem fik alvorlige bivirkninger. Hvis du gav 43.500 personer virussen, så ville flere dø, endnu flere vil få alvorlige sygdomsforløb, og mange ville få alvorlige senfølger,« siger han.
De mange holdninger til vaccinen på de sociale medier er heller ikke gået Rune Hartmanns næse forbi, ligesom han har bemærket en del af de til tider falske oplysninger, der bliver delt om coronavaccinen.
»Noget af det er jo decideret misinformation, og så er der en del gange, at et enkeltstående tilfælde er taget ud af kontekst. Jeg tænker selv, at det her er et spørgsmål om liv eller død, og er det klogt at have meget stærke holdninger om noget, der har så afgørende betydning for en, når man ikke ved noget om det,« spørger han retorisk og fortsætter:
»Og det gør man altså ikke, fordi man har læst et opslag om vaccinen på Facebook.«
Rettelse: Det fremgik tidligere af artiklen, at Pfizer-vaccinen var testet på 15.000 personer. Pfizer har siden oplyst til B.T., at tallet retteligt er 43.500.
