»Det vigtigste er, at man har en motivation hen imod og ikke væk fra.«
Sådan lyder det fra Nettos HR-chef Christian Dahl, da B.T ringer og spørger, om de nyuddannede og arbejdsløse akademikere kan få et job i Netto, nu hvor de står til at blive presset på pengepungen efter nyt dagpengereform-udspil fra regeringen.
Men alle kan ikke bare få et job i Netto. Heller ikke selvom der står akademiker på karrierebladet, og han er træt af den floskel.
»Men hvis nogle akademikere rigtig gerne vil, så er jeg sikker på, at vi også kan finde en plads til dem,« lyder det fra Christian Dahl og fortsætter:
»I den her debat er verdenen ikke sort og hvid eller en smule grå. Der er mange flere nuancer. Det er vigtigt, at man går ind og kigger på den enkelte, og hvad motivationen er for at søge det her job,« lyder det fra manden bag ansættelserne i Netto, Christian Dahl.
Kommentaren kommer efter, at statsminister Mette Frederiksen (S) flankeret af sin beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterede regeringens nye reformudspil.
Det er et udspil, der blandt andet byder på en markant reduktion af dagpengesatsen for nyuddannede, der, hvis det står til regeringen, går fra 13.815 til 9.500 kroner om måneden.
»Det er nu engang meningen, at uddannelse skal føre til et arbejde,« lød det fra beskæftigelsesministeren på pressemødet. Ligesom også Mette Frederiksen fik indvendt, at »vi må aflive den myte, at det at gå på arbejde skal være lystbetonet.«
Debatten om, at 'man bare kan tage et job i Netto', hvis man ikke gider være på dagpenge mere, rullede allerede i 2017, hvor Christian Dahl også var ude at mane den til jorden.
Det skete, da to akademikere, Kasper Møller Jensen og Simone Kristoffersen skabte debat efter et interview med den daværende radiokanal Radio24syv.
Her var de blevet spurgt, om de havde lyst til at arbejde i Netto, der dengang søgte 900 nye medarbejdere.
Det gad de ikke. Så hellere dagpengene. Men med den indstilling får man altså ikke et job i Netto.
Det er ikke kun satsen for dagpengene for de nyuddannede, der tager sig et nøk nedad. Det gør perioden også.
I dag er dagpengeperioden for nyuddannede på to år, men står det til regeringen, så hedder det i fremtiden kun et år.
Får udspillet flertal, så vil det kunne få 10.500 flere personer i job i 2030, fremgår det af udspillet.
Del:
