Privatøkonom: De vinder på regeringens udspil

Regeringens 'Danmark kan mere I'-plan indeholder en række forslag, der kan få privatøkonomisk betydning for mange danskere.

»Regeringen lægger op til en ændring i reglerne for modregningen af arbejdsindkomster i pensionstillæg, så ægtefællers arbejdsindtægt ikke påvirker pensionisten i forholdets pensionstillæg. I dag får man 77.028 kroner i folkepension og op til 44.484 kroner i pensionstillæg eksklusiv ældrecheck.«

Sådan lyder det fra chefanalytiker og privatøkonom for Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen, der beskriver, hvad de enkelte forslag kommer til at gøre for de forskellige privatøkonomier. Herunder, at det nu bliver en fordel for pensionister, at man ikke er afhængig om ens ægtefælle har et arbejde. Derudover forklarer Louise Aggerstrøm Hansen, hvem der i sidste ende vinder på udspillet.

»Og har den pensionerede part eksempelvis indtægter fra en privat pension på 100.000 kroner betyder ægtefællens indkomst at pensionstillægget helt bortfalder. Tjener ægtefællen i arbejde 300.000 og pensionisten 100.000 i anden pensionsindkomst vil pensionisten modtage 18.656 kroner mere end med de nuværende regler.«

Dermed er det de pensionistpar, hvor den ene stadigvæk er i arbejde, der kommer til at være de store vindere af dette udspil.

I den modsatte ende vil dimittenderne være dem, som taber mest i denne sammenhæng.

»Der kommer en reduktion af dimittendsats for personer der ikke er forsørgere fra 13.815 kroner før skat til 9.500 kroner før skat for dimittender under 30 år og 12.000 kroner for ikke-forsørgende dimittender over 30 år. For fuldtidsforsikrede der kommer fra job lægges der op til at hæve satsen fra 19.322 kroner før skat til 24.500 kroner i de første 3 måneder med ledighed.«

På et af de andre punkter i udspillet vil regeringen ændre i pensionsreglerne.

»Pensionstillægget modregnes i dag i 54 procent af ægtefællens arbejdsindtægt efter AM bidrag. Tjener ægtefællen til en folkepensionist, der kun har folkepensionen, ægtefælle eksempelvis 500.000 kroner på arbejde betyder det, at tillægget i dag reduceres med 16.096 kroner.«

»Dermed trækker forslaget i retning af at gøre det relativt mere attraktivt at spare op i sin pension frem for frie midler. Det er altså et væsentligt beløb på op til 3.707 kroner om måneden, som en pensionist i dag ville få mere, såfremt reglen for ægtefællemodregning helt bortfalder. Dermed bør det øge incitamentet til at arbejde for ægtefællerne, der endnu ikke er gået på pension, da de vil kunne gøre det uden tanke for, hvilke betydning det kan få for ægtefællens ydelser,« fortæller Louise Aggerstrøm Hansen yderligere.

Aktieafkastbeskatningen foreslået hævet fra 42 til 45 procent for afkast over 56.500 kroner. Har man et afkast på 100.000 kroner på et år indebærer det en øget beskatning på 1.305 kroner. Er afkastet 500.000 på et år svarer det til 13.305 kroner mere i skat. Der lægges ikke op til at justere i pensionsafkastbeskatningen.

​»I dag gives der en skattefri præmie for at blive på arbejdsmarkedet efter folkepensionsalderen er nået. Regeringen foreslår at forhøje præmien fra 43.697 kroner i 2021 til 65.000 kroner for det første år man bliver på arbejdsmarkedet efter folkepensionsalderen og 35.000 kroner i andet år og 26.010 i dag. Også dette bør trække i retning af øget arbejdsudbud blandt de ældre danskere,« fortæller Louise Aggerstrøm Hansen og fortsætter:

»Derudover lægges der op til at udfase den grønne check for andre end pensionister og børn. Det betyder, for personer med en indkomst under 424.700 kroner, at man mister 525 kroner om året. For personer med indkomst over 431.700 kroner i 2021 har dette ingen betydning.«

Regeringen lægger også op til, at fradraget for fagforeningskontingent hæves med tusind kroner, fra 6.000 til 7.000 kroner. Det svarer til en besparelse på omkring 260 kroner om året for personer med fagforeningskontingent, der overstiger 7.000 kroner.