Mange kender Frederiksberg som Københavns mere mondæne lillebror.
Kommunen, der har haft over 100 års konservativt bystyre, er et enormt attraktivt område at bo i, og det kommer især til udryk i boligprisernes himmelflugt.
Man vil således skulle smide i omegnen af 80.000 kroner pr. kvadratmeter, hvis man drømmer om at skrive 2000 på sit postnummer. Til gengæld kan man så også nøjes med at betale landes laveste kommuneskat.
Frederiksberg Kommune har en skatteprocent på 22,8 procent, men Frederiksberg-borgernes forventninger er absolut ikke lave, når det gælder den kommunale service. Så hvis de oplever, at kommunen klokker i det, brokker de sig i stigende grad, viser nye tal.
Sidste år blev der registreret 116 klager i Frederiksberg Kommunes klagebøger, hvilket er det højeste antal over de sidste fem år, viser en orientering til By- og Miljøudvalget i Frederiksberg Kommune.
Klagerne, der blev stilet til forvaltningerne på by-, kultur- og miljøområdet, var samtidig en stigning på 35 procent sammenlignet med 2019.
Den største stigning er sket inden for de to klagekategorier 'sagsbehandling' og 'andet', hvor sidstnævnte var topscorer med 44 klager.
En tredjedel af disse falder inden for underkategorien 'vejarealer', der har bragt sindene mest i kog.
»Det viser, at der er en stigende tendens i klager over trafik- og færdselsforhold på udvalgte strækninger og områder i byen,« skriver kommunen i sin orientering.
Vejstrækningerne, der har udløst klagerne, tæller blandt andet krydset Nordre Fasanvej, Finsensvej og Howitzvej. Ifølge kommunen skyldes det gennemførte anlægsprojekter, hvor der er udført »trafiksikkerhedsfremmende tiltag« eller er ændret i parkeringsforholdene.
Flere af klagerne kan desuden henføres fodgængerovergange på Bernhard Bangs Allé ud for Flintholm Svømmehal, på Marielystvej, på Platanvej, på Stæhr Johansens Vej, på Bülowsvej (efter genåbningen af Platanvej) og i nærområderne ved henholdsvis Skolen på Grundtvigsvej og på Hostrupsvej.
Kommunen kæder klagerne sammen med klimasikringsarbejder eller gravearbejde ved Frederiksberg Forsyning.
»Hvad angår Bülowsvej, er trafikken ændret væsentligt som følge af genåbningen af Platanvej, mens der fortsat arbejdes med at øge trafiksikkerheden i nærområderne ved Skolen på Grundtvigsvej og på Hostrupvej,« lyder det i orienteringen.
Frederiksberg Kommune vurderer på baggrund af de 116 indkomne klager, at der i 2020 var et højt aktivitetsniveau i forhold til udvikling og vedligehold af byen, som »mange borgere har forholdt sig aktivt til – positivt såvel som negativt«.
»Det er samtidig forvaltningens oplevelse, at borgerne i stadig stigende grad benytter kommunens nærdemokrati og de hertil hørende direkte kommunikationskanaler, når de ønsker at udtrykke utilfredshed med eller uenighed i forhold, der vedrører deres hverdag eller lokalområde. På den baggrund vurderer forvaltningen, at antallet af klager i 2020 ligger på et acceptabelt niveau,« lyder konklusionen fra Frederiksberg Kommune.
Jan E. Jørgensen (V), der er formand for By- og Miljøudvalget, ser umiddelbart heller ingen anledning til at problematisere antallet af indkomne klager.
»Antallet af klager kan gå lidt op og ned, så man skal nok være lidt forsigtig med at tage det som udtryk for en generel tendens,« siger han til B.T.
Jan E. Jørgensen mener, det er godt, at folk klager og »ikke bare finder sig i« hvad som helst. Hvad enten det er støjgener eller renoveringsrod.
»Det er rigtig godt, at vi har aktive borgere, der bruger deres øjne og ører til at registrere, hvis noget er, som det ikke skal være. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan blive gjort opmærksom på, at der nogle problemer,« siger Jan E. Jørgensen, der også selv har for vane at give kommunen et praj, hvis han finder fejl i bybilledet.
»Når jeg går rundt og finder en fortovsflise, der ligger skævt, eller ser noget graffiti på et skur, så tager jeg et billede af det og sender det til forvaltningen. Og så regner jeg med, det bliver løst,« siger Jan E. Jørgensen.
De 116 indkomne klager ligger dog væsentligt højere oppe på bagatelskalaen end Jan E. Jørgensens eksempler med skæve fortovsfliser og graffititags.
I orienteringen til By- og Miljøudvalget definerer kommunen en klage som en henvendelse, hvor borgerens utilfredshed forventes at føre til en form for sagsbehandling i forvaltningen.
Blandt andet udgjorde byggesager sidste år cirka en tredjedel af alle klagesager i kategorien 'sagsbehandling', der var den næststørste klagekategori. Seks ud af de 13 klager omhandlede altanprojekter, men ifølge kommunen klagede borgerne ikke »signifikant« mere over sagsbehandlingen i byggesager i 2020, end de gjorde i 2019.
»Der viser sig snarere en stigende tendens til, at naboer eller andre berørte borgere klager over udfaldet af andre borgeres byggesag (eller mangel på samme), herunder for eksempel over manglende partshøring eller naboers tilladelse til opsætning af altan,« oplyser kommunen.
Der bor 103.000 i Frederiksberg Kommune, og spørger man Venstres Jan E. Jørgensen, der også er 1. viceborgmester, så er han mere optaget af, at der sidste år kun blev registreret én enkelt klage over adfærden hos kommunens personale.
»Klager over uhøfligt personale er nærmest ikkeeksisterende, og det er jeg rigtig glad for, for det ville virkelig være et problem,« siger han.
