Naturen kan indimellem være ret så besværlig. Især hvis man ikke forstår den.
Tænk bare på alle de dyr, vi behændigt forsøger at undgå, fordi de enten bider, skider, stinker eller støjer.
Særligt tre dyrearter udgør en plage for københavnerne, viser en ny YouGov-undersøgelse foretaget for B.T. København.
Her er der forholdsvis bred enighed om, hvilket dyr der er den største plageånd.
28 procent af de adspurgte københavnere svarer, at rotten er det værste dyr. Og det er måske ikke så overraskende, hvis man spørger naturekspert Sebastian Klein.
»Så længe rotter er nede i kloaksystemerne, så skader de os ikke. Men lige så snart de kommer op til overfladen, kan de sprede sygdomme og lave ballade,« siger han til B.T. København.
Han fortæller, at rotter sagtens kan finde på at angribe mennesker. Hvis først det sker, gælder det om at stikke halen mellem benene.
»De bider og kan smitte os med sygdomme, vi kan dø af. Det gælder blandt andet Weils syge, og den er nederen,« siger Sebastian Klein.
Weils syge, også kendt som Leptospirose, er en bakterie, som mange rotter er inficeret med. Bakterien kan overføres til mennesker og i værste fald medføre alvorlige komplikationer som gulsot og nyresvigt.
Blandt andet døde en 62-årig mand fra København af sygdommen i sommeren 2011, efter at byen havde været ramt af oversvømmelse som følge af et voldsomt skybrud, der fik kloakkerne til at flyde over, så rotterne og deres bakterier væltede op til overfladen.
Ifølge Sebastian Klein er rotter oprindeligt en invasiv art, der ikke hører hjemme i Danmark. Og de er da heller ikke gode for vores natur.
»Den er et problem for biodiversiteten. Nogle steder spreder de sig til øer, hvor de kan udrydde fuglekolonier. Så rotter er generelt ikke en positiv ting for hverken mennesker eller naturen i Danmark,« siger Sebastian Klein.
En anden dyreart, som københavnerne bestemt heller ikke bryder sig om, er duer. 20 procent af de adspurgte københavnere i B.T.s YouGov-undersøgelse angiver duer som den største plage.
At duer populært også kaldes ‘flyvende rotter’, er ikke så mærkeligt, mener Sebastian Klein
»Det er en art, der typisk flytter ind på lofter og skider over det hele. Den skaber nogle usunde miljøer, hvor der kommer enorme dynger duelort, der så kommer til at leve lus og lopper i og forskelligt andet utøj,« siger han.
Vi danskere kan dog takke os selv for at have mange duer, eftersom vi i tidernes morgen selv har sluppet dem ud i vores egen natur.
»Folk gør alt for at undgå, at duer skider på deres vinduer og fortov, og de sætter pigtrådsværn op på afsatser, så duer ikke flytter ind. Men de duer, vi brokker os over, er en art, der hedder klippedue, og den er ikke naturligt forekommende i Danmark, men er indført ved hjælp af brevduer fra den tid, hvor man havde duehold,« siger Sebastian Klein.
De københavnske duer er altså efterkommere af undslupne brevduer, der slap løs fra dueslag og fandt steder, hvor de begyndte at yngle – med stor succes.
»Vi ser dem typisk i storbyer eller i havne, hvor de finder noget, der minder om klipper. For duerne kan de her kunstige klipper være et fedt sted, hvor de kan være i ly og læ for vejret, få varme og yngle,« siger Sebastian Klein.
Det tredje mest forhadte dyr blandt københavnerne er mågen. Det svarer 16 procent.
Sebastian Klein fortæller, at det især er sølvmåger, der generer københavnerne, fordi de larmer og sviner, når de leder efter mad i vore skraldepande.
»De er glade for at bo i byerne, fordi der er en masse flade tage, de kan yngle på og være i sikkerhed for katte, ræve og også rotter på. De synger dog ikke nær så smukt som solsorten, og det er der mange, der bliver enormt sure over,« siger Sebastian Klein.
Han mener dog, at man som storbyboer må affinde sig med, at der er mange måger, eftersom det er en naturligt forekommende dyreart i Danmark.
»Mange bliver også sure over, at mågerne er så store. De synes, de er skræmmende og bryder sig heller ikke om deres øjne. Mågen har et ondt udtryk, mener de. Men det er jo subjektivt og kan diskuteres. En måge kan nu engang kun kigge på den måde, en måge kan kigge på – om det så ser ondt ud eller ej,« siger Sebastian Klein.