En stor, tung sky af røg fyldte tirsdag den københavnske efterårshimmel, da Maxi Zoo i Valby stod i flammer.

Slukningsarbejdet stod på hele tirsdag, hvor den vigtigste opgave for beredskabet var at forhindre flammerne i at nå den tilstødende malerbutik.

Det lykkedes heldigvis, men Maxi Zoo i Valby er brændt ned til grunden, og alt hvad der var i bygningen på Gammel Køge Landevej er blevet til aske.

Dagen derpå er man naturligvis berørt af tirsdagens hos Maxi Zoo.

Foto: Hovedstadens Beredskab
Foto: Hovedstadens Beredskab
Vis mere

»Jeg er dybt chokeret og ked af det. Mest af alt på medarbejdernes vegne, der skulle opleve det på nærmeste hånd. Der gik en time, så var alt væk,« siger direktør i Maxi Zoo, Bo Demant, til B.T. København.

Branden blev opdaget af den butiksansvarlige, da vedkommende mødte ind. Bo Demant fortæller, at flere ansatte har talt med fagfolk på stedet for at bearbejde deres oplevelser.

Demant selv styrtede ud til stedet, da han hørte om branden, men kunne ikke holde ud at være der.

»Jeg tog direkte derud og talte med butikschefen. Efterfølgende tog vi en god frokost, hvor vi talte om noget helt andet. Det var selvpineri at stå og kigge på branden,« siger Bo Demant.

Intet stod til at redde. Foto: Presse-fotos.dk
Intet stod til at redde. Foto: Presse-fotos.dk
Vis mere

Branden efterlader Bo Demant og personalet i en ubehagelig position.

Der kan gå lang tid, før der bliver butik igen på adressen, hvis der overhovedet gør.

Bo Demant vil dog gøre sit bedste for sikre sine ansatte.

»Min største opgave er at sikre, at personalet har det godt. Vi har meldt klart ud, at de ikke mister deres job, og vi har heldigvis andre afdelinger i nærheden, hvor vi kan placere nogen,« siger Bo Demant.

Det er endnu usikkert, hvor stor materiel skade branden har forårsaget, men det er ikke småpenge ifølge direktøren.

Branden i begyndelsen af slukningen. Foto: Presse-fotos.dk
Branden i begyndelsen af slukningen. Foto: Presse-fotos.dk
Vis mere

»Vi antager, at alt er væk, og at alt, hvad vi har af værdier, er væk. Vi er nok oppe over en million kroner. Måske to«, siger Bo Demant og fortæller, at man allerede har en kurator på sagen.

Københavns Politi arbejder dagen efter stadig med at opklare, hvordan branden kan være startet.

Den voldsomme brand skabte kaos i Valby og omegn, da det omfattende slukningsarbejde medførte, at den trafikerede Gammel Køge Landevej var spærret i flere timer.

Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Vis mere

Den store røgudvikling gjorde, at branden kunne ses fra lang afstand og vækkede opsigt hos mange københavnere.

Beboere i området blev anbefalet at holde vinduer lukket, da røgen kunne være til gene, men den var dog ikke  giftig.

En enkelt person blev behandlet på stedet for røgforgiftning, men derudover er ingen personer er kommet noget til.

Der befandt sig ingen dyr i Maxi Zoo-butikken.