Søren Brostrøm får nu opbakning fra sin forgænger på posten som direktør i Sundhedsstyrelsen.
Men Else Smith, der i 2011-2015 havde Brostrøms nuværende job, er samtidig med sin støtte også enig i en kritik af ‘corona-generalen,’ som kommer fra professor Jørgen Grønnegård Christensen.
I JyllandsPosten lyder det fra professoren, der står bag udredningen til Folketinget om håndteringen af covid-19, at Søren Brostrøm har været for modvillig over for sine politiske chefer, og at han derfor har svigtet sin rolle som embedsmand.
»Det er et svigt, for som embedsmand – og ikke mindst ledende embedsmand – er man sat til at hjælpe og rådgive politikerne i vanskelige beslutningssituationer, og hvis man ikke helt fornemmer, hvordan klaveret spiller, risikerer man, at ens fagligt funderede rådgivning bliver til ord, der falder på stengrund,« siger Jørgen Grønnegård Christensen til avisen.
Else Smith stemmer i:
»Søren Brostrøm har vægtet rådgivningsfunktionen for de politiske ønsker lidt for lidt,« siger hun og fortsætter:
»I mit sind er der ingen tvivl om, at man har stået på fagligheden. Det er ikke ‘ufagligt,’ hvad der er blevet sagt. Den del er god nok.«
»Men når man ser på, at det er en topembedsmand, må man forvente, at han skal kunne tage farve af regeringens politik. Man skal hjælpe regeringen, og derfor er man nødt til at forstå, hvad der er det politiske perspektiv. Den balance skal findes.«
»Man skal ikke sige noget, der ikke er fagligt belæg for. Det duer ikke. Man skal ikke politisere. Men man skal selvfølgelig gøde jorden efter det, politikerne efterspørger. Det er et svært balancepunkt,« siger hun.
Kritikken af Søren Brostrøm er opstået i kølvandet på Grønnegaard-rapporten, hvor det blandt andet fremgår, at direktøren i Sundhedsstyrelsen har udvist stor modvilje over for Statsministeriet.
Brostrøm afviste
Da Sundhedsstyrelsen eksempelvis blev bedt om at udregne et ‘worst case-scenarie’ ud fra norske teorier om en ‘angrebsrate på 25 procent,’ returnerede han et notat, hvor han afviste opgaven med den begrundelse, at det alene ville være ‘teoretiske betragtninger.’
Retrospektivt fejlvurderede han også alvoren af corona-udbruddet i Wuhan i Kina.
Sundhedsstyrelsen vurderede sidst i januar 2020, ‘at sygdommen er alvorlig, men indførelse af smitte i Danmark vurderes som meget usandsynligt.’
Hovedprioriteten var derfor at ‘forebygge panik og skabe ro,’ fremgår det af rapporten.
Ifølge Else Smith var Søren Brostrøms nedtoning af smittefaren overmodig.
»Der har været en undervurdering af situationen, som jeg også synes var meget dristig - at man vurderede, at corona ikke ville komme til Danmark. Det synes jeg var overmodigt. Som myndighed er man nødt til at alarmere sig,« siger hun.
Alligevel bakker Else Smith op om Søren Brostrøms faglighed. Også selv om eftertiden har sat spørgsmålstegn ved den daværende viden.
Eksempelvis blev det i marts kaldt ‘vanvittigt’, at man ville masseteste befolkningen. Noget som nu regnes for en selvfølge.
»I begyndelsen af krisen fremstår det, som om han har insisteret på det faglige. Den faglighed var jeg sådan set også enig i. At der eksempelvis ikke var belæg for voldsom nedlukning og for at lukke grænserne,« siger Else Smith.
At Søren Brostrøm på de indre linjer var uenig med statsministeriet i spørgsmålet om at lukke grænserne til Danmark få dage efter ‘lock down’ i marts, kom til offentligt udtryk på et pressemøde 14. marts.
»Det er en politisk beslutning ud fra mange hensyn. Der findes ikke betydelig videnskabelig dokumentation for, hvor stor en effekt det vil have,« sagde Søren Brostrøm og henviste blandt andet til Verdenssundhedsorganisationen, WHO, som videnskilde.
Else Smith bemærkede godt Brostrøms afstandstagen til beslutningen.
»Beslutningen om at lukke grænserne ville han ikke sundhedsfagligt tage på sig. Det er selvfølgelig spekulativt, hvad han har tænkt, men han har tilsyneladende følt et behov for ikke at lægge navn til,« siger hun.
Ifølge Else Smith havde Søren Brostrøm ret, da han gik imod beslutningen om mindre aktivitet i sundhedsvæsenet, fordi det ville give ‘forlænget lidelse for en større gruppe af patienter.’
»Det er rigtigt, at sundhedsvæsenet i hele perioden har været åbent for livstruende tilstande, men det, der er kommunikeret til befolkningen, har betydet, at folk har været i tvivl om, hvorvidt man med sin hjertesygdom kunne ringe til lægen og måtte forstyrre,« siger hun.
Søren Brostrøm har til Jyllands-Posten oplyst, at han ikke har kommentarer til kritikken fra Jørgen Grønnegård Christensen.
B.T. har også forgæves forsøgt at få en kommentar fra Søren Brostrøm.
