Coronageneral Søren Brostrøm får nu opbakning: Der var ingen grund til at lukke de danske skoler, børnehaver og vuggestuer.
Det siger Else Smith, der i 2011-2015 havde Brostrøms nuværende job, direktør i Sundhedsstyrelsen.
»Der var ikke belæg for at gøre det. Der var ikke nogen indikation af, at børn blev særligt syge, og heller ikke, at de betød særlig meget for smittespredning i samfundet. Til gengæld var det en stor belastning for rigtig mange familier,« siger Else Smith, der i dag er formand for Dansk Selskab for Medicinsk Prioritering.
Syv timer før det historiske pressemøde 11. marts skrev Søren Brostrøm en mail, hvor han frarådede regeringen at lukke skoler og dagtilbud.
Alligevel valgte Mette Frederiksen at lukke dem – endda med et argument om, at det var efter »myndighedernes anbefaling«.
En begrundelse, der siden er blevet heftigt diskuteret, eftersom statsminister Mette Frederiksen (S) ikke har villet svaret på, hvilke myndigheder der anbefalede det.
Intet tyder indtil videre på, at nogen myndigheder anbefalede det. Heller ikke i en indstilling til Mette Frederiksen fra Danmarks krisestab, Den Nationale Operative Stab, står der noget om en stor nedlukning.
Og den såkaldte anbefaling kom heller ikke fra Kåre Mølbak, faglig direktør i Statens Serum Institut, der har forklaret, at det ikke var ham, der anbefalede de konkrete tiltag, men at han syntes, det var en god idé.
Else Smith følger med i debatten, hvor debattører, politikere og sågar journalister nu argumenterer med, at Mette Frederiksens beslutning om at lukke det danske samfund var rigtig – så hvorfor hænge sig i detaljer om, hvorvidt hun talte sandt eller ej?
»Det, jeg måske er mest bekymret for, er, når folk siger: 'Jamen, vi kan jo se, at tiltagene har virket.' Nej, det, vi kan se i Danmark, er, at noget af alt det, vi har gjort, har virket. Hvis der har været 60 tiltag, har måske 8 af dem virket. Så er der en masse andre unødvendige omkostninger, økonomisk og socialt,« siger Else Smith.
I sin mail begrunder Søren Brostrøm netop sin rådgivning med, at den forventede forebyggende effekt ved at lukke skoler, vuggestuer og børnehaver ikke er proportionel med konsekvenserne ved at gøre det.
Indtil videre er der intet, der viser, at tiltaget om at lukke skoler har mindsket smittespredning. Tværtimod.
Danske myndigheder har endnu ikke vurderet effekten på smittespredning, men det har de norske.
Effekten af lukning af skoler og børnehaver var lille, og blandt eleverne i 5.-10. klasse kunne lukningen ligefrem øge smittespredningen, fordi man ikke kunne kontrollere, hvad de lavede uden for skolen.
Til gengæld kostede det i Norge et tocifret milliardbeløb.
Herhjemme har en økonomisk ekspertgruppe regnet på, hvad det kostede det danske samfund at lukke skoler og dagtilbud: 210 millioner kroner pr. dag.
Det svarer til et tab på i alt 4,6 milliarder kroner i de 22 hverdage, hvor elever, børnehavebørn og babyer skulle blive hjemme.
Else Smith håber, at regeringen lytter til sundhedsmyndighederne, hvis der kommer en anden bølge af coronasmitte.
»Der var bare ikke belæg for at lukke daginstitutioner og skoler. Og der er intet, der taler for, at vi skal lukke dem igen, hvis der kommer en anden bølge,« siger Else Smith.
En uvildig ekspertgruppe er i gang med at undersøge beslutningen om at lukke Danmark. Arbejdet ventes færdigt i januar 2021.
