Ny og mere smitsom variant, der tilsyneladende kan smitte tidligere smittede patienter, breder sig hastigt fra epicentret i Amazonas.
»Det er godt, I er kommet. Vi har mistet så mange. Både unge og gamle. Jeres ankomst giver os håb om, at dette mareridt får en ende«, siger den 82-årige Maria Araujo til det fremmødte vaccinationshold, der er klædt i beskyttelsesheldragter.
Hun bor i en lille landsby ved bredden af Amazonas, et par timers bådtur fra Manaus, og taler med The Rio Times. Smitten med en ny covidvariant kaldet P1 er også nået hertil. Den har bredt sig fra epicentret Manaus, er ved at brede sig videre ud i Brasilien, og sidste nyt er, at den også er nået til Perus amazonasområde.
En sundhedskatastrofe har den seneste måned udspillet sig ved Amazonasflodens bred. De lokale hospitaler kan slet ikke følge med. Der mangler ilt, medicin og læger. Dem, der er, er udslidte.
»Det, vi ser nu, er virkelig alvorligt. Der er ingen tvivl om, at patienterne er langt mere syge end i den første bølge. Situationen her i Manaus er mere alvorlig end i resten af Brasilien. Patienterne dør hurtigere, der er langt flere, der har brug for intensiv hjælp, og de er meget yngre end sidste gang,« siger den 26- årige intensivlæge Luan Matos til CNN.
»I går døde en af mine patienter. En 24-årig ung mand. På min gang ligger der lige nu patienter, der er 29 og 32 år gamle«.
Millionbyen Manaus, som er hovedstad i Brasiliens Amazonstat, var i foråret 2020 måske den by i verden, som var hårdest ramt af den første bølge af covid-19.
Op mod 70 procent af byens beboere blev smittet. Sundhedssystemet kollapsede, og billeder af massegrave med junglens røde jord gik verden rundt.
Men ifølge de lokale er situationen i dag endnu værre. P1, den nye variant, ser ud til at kunne smitte folk, der allerede har haft covid, igen, den er mere smitsom og ser ud til at være farligere, også for yngre mennesker.
Danske Tobias Riis bor i millionbyen Belen, der også ligger ved Amazonas' bred, nogle timer længere østpå end Manaus.
»Det er selvfølgelig lidt angstprovokerende at se billeder af folk på min egen alder, der ikke kan få vejret i en by ikke så langt fra, hvor jeg selv bor. Men sandheden om Brasilien er, at der er to dele af befolkningen. Dem, der har råd til privat sundhedsforsikring, og dem, der ikke har. Det er de offentlige hospitaler, der er overfyldte, og derfor er det også de fattige, der bliver klart hårdest ramt af epidemien,« siger Tobias Riis, der er brasiliansk gift og arbejder for en IT-virksomhed, til B.T.
»Vi ved jo godt, at den nye variant sikkert også kommer her. Der er busser og daglig varetransport mellem de to byer, og det er muligt, at den nye variant allerede er her. Men livet går i virkeligheden videre, og mange har ikke mulighed for andet end at fortsætte hverdagen. Cirka 25 procent af alle brasilianere lever som daglejere eller ved at sælge varer på gaden, og hvis de ikke handler, får de ingen penge. Sådan er vilkårene.«
Tobias Riis bebrejder den siddende højrepopulistiske præsident, Jair Bolsonaro, for håndteringen af krisen, der nu har kostet mindst 225.000 brasilianere livet – formodentlig mange flere.
»Regeringen har jo aldrig rigtig anerkendt epidemien som et problem, og der er mange, der lytter mest til Bolsonaro og følger hans råd. Derfor er der også alt for mange, der er fortsat med at leve og feste, som man nu gør det i Brasilien«, siger Tobias Riis.
Manaus var i første bølge så hårdt ramt, at man i videnskabskredse anså det som sandsynligt, at man havde opnået flokimmunitet mod covid-19. Denne ubekræftede teori blev brugt politisk af præsident Bolsonaro til at holde samfundet helt åbent.
»Vi har en befolkning, der tror på falske påstande fra regeringen om flokimmunitet og medicin, der ikke virker, og derfor antager folk, at de er beskyttede og kan leve, som de vil. Hvis man kombinerer dette med en ny farlig covidvariant, der kan smitte de allerede smittede, og alt for sen ledlukning af samfundet, så har man forklaringen på katastrofen i Manaus, siger intensivlægen Luan Matos de Menezes.
Men P1, den nye covidvariant, holder sig ikke længere til Manaus. Den formodes allerede at være nået til andre brasilianske storbyer, og den konkurrerer nu med en anden brasiliansk variant, der kaldes P2 og florerer omkring Rio de Janeiro.
Danske Frank Holm Thomsen driver et hotel ved atlanterhavskysten i Maranho-staten i det nordøstlige Brasilien. Her virker sundhedskatastrofen i Manaus, cirka 1500 km væk, som noget af en anden verden.
»Hos os lever vi mere eller mindre normalt. Restauranter og barer er åbne, og hverdagen føles egentlig meget normal. Mange brasilianere har nok en lidt mere dag til dag-indstilling til livet. De tænker måske ikke så langt frem, men lever nu og her,« siger Frank Holm Thomsen, der driver hotellet Casa Frankie.
Frank Holm Thomsen har hørt om P1-varianten og situationen i Manaus, men mest ved at følge med i de internationale medier.
»Jeg har læst, at man forventer, at den nye variant vil have spredt sig til resten af Brasilien inden for en måned. Men Brasilien er et stort land med mange naturkatastrofer og epidemier, så man tager det ikke så alvorligt her endnu. Så snart man kommer ud på landet i Brasilien, så er der ikke internet. Folk får information fra radio og tv, og her er der masser af misinformation fra regeringens side, som mange stoler blindt på,« siger Frank Holm Thomsen til B.T.
Brasilien er påbegyndt massevaccination med vacciner med Kinas CoronaVac og Storbritanniens AstraZeneca-vaccine fremstillet i Indien. Brasilien har cirka 210 millioner indbyggere. Manaus-varianten P1 er fundet i Peru, Panama, Cap Verde, Japan og Portugal. Et stigende antal lande har indført rejseforbud fra Brasilien.
