De er i klemme.
Danskere som Jonna Dolling, der er førtidspensionist og betaler en høj grøn ejerafgift for deres benzinbiler.
Hun har ikke råd til at skifte til en dyr elbil.
Og offentlig transport er heller ikke en mulighed, fortæller hun.
Hun bor i den lille nordsjællandske flække Over Dråby Strand og fortæller, at det er meget bøvlet at komme til eksempelvis Jægerspris med bus for at købe ind eller til Frederikssund, hvor hendes læge holder til.
»Det er meget besværligt at tage offentlig transport. Enten skal jeg gå meget langt, eller også skal jeg skifte bus, så det tager meget lang tid,« siger 63-årige Jonna Dolling.
Hendes udfordring taler ind i et større problem: At den offentlige transport i mange år er blevet forringet - særligt i landdistrikterne.
Det viser den seneste kortlægning fra 2025 af den offentlige transport, som interesseorganisationen Dansk Industri står bag.
Organisationen har blandt andet set på, hvor mange såkaldte køreplanstimer, der er er i de enkelte regioner i Danmark.
»Antallet af planlagte timer med rutebus er faldet. Og de er særligt faldet i yderområder. Og selvom der er kommet alternative løsninger som flexbusser, så ændrer det ikke på, at faldet er mærkbart,« siger Hakon Iversen, der er formand for DI-transport.
Analysen viser blandt andet, at antallet af køreplantimer for busser er faldet med 12 procent siden 2010.
Særligt hårdt ramt er danskere i den vestlige del af Danmark. I Vestjylland er køreplantimerne faldet med 27 procent fra 2010 til 2024.
På Sjælland er der ifølge undersøgelsen skåret i køreplantimerne i Vest- og Sydsjælland samt i København og på Frederiksberg, hvor der har været et betydeligt fald på over 11 pct. fra 2016 til 2024. Der er dog enkelte hovedstadskommuner og nogle kommuner i Nordsjælland, hvor antallet af køreplantimer er steget. Du kan læse mere om undersøgelsen her.
Jonna Dolling fra Over Dråby Strand synes også, at det er blevet mere besværligt at tage offentlig transport.
En søgning på Rejseplanen viser, at hun skal gå 1,3 kilometer for at komme til et busstoppested med en buslinje, der kører til den nærmeste større by, Frederikssund. 40 minutter tager det alt i alt. Som et alternativ til at gå kan hun også bestille en flexbus.
»Det vil tage ti minutter i bil. Det er ikke en mulighed for mig at gå 1,3 kilometer til en bus på grund af den rygskade, jeg har,« siger hun og fortsætter:
»Og slet ikke at slæbe tunge bæreposer«.
Men du kan vel bestille en flexbus?
»Det er bøvlet og uoverskueligt. Det vil være meget bedre med en bus, der gik på bestemte tidspunkter, så man ikke skal planlægge turen hver gang,« siger hun.
Med et rådighedsbeløb efter faste udgifter på 5.000 kroner kunne den offentlige transport ellers være et alternativ for Jonna Dolling.
Så kunne hun slippe for den grønne ejerafgift på 4.320 kroner, som hendes Skoda Octavia koster om året - og i øvrigt spare de 30.000 kroner, som hun sidste år brugte på at købe bilen, som er fra 2007 og har kørt mere end 200.000 kilometer.
Og hun er ikke ene om at have udfordringen.
Flere pensionister har gennem de seneste måneder her i B.T. adresseret en stor utilfredshed med, at de føler sig stavnsbundne til deres fossilbiler, som de betaler en høj grøn ejerafgift af.
De har nemlig ikke har mulighed for at købe en dyr elbil. Det gælder blandt andet Per Jørgensen, Jørgen Colding, Ib Pico og Erik Engelsted.
Manglen på en konkurrencedygtig offentlig transport er et problem for særligt ældre danskere, mener man i organisationen Ældre Sagen.
»De ældre har deres bil af nødvendighed, for der er ikke et alternativ. Der er skåret meget ned på busdriften i landdistrikterne, og de kan også være dårligt gående. Bilen er altafgørende for, at de kan have et liv, hvor de kan klare hverdagen og eksempelvis komme til lægen,« siger Marlene Rishøj Cordes, der er seniorkonsulent på transportområdet i Ældre Sagen.