Agnes Andersen levede et godt, langt liv.
Og da dagen oprandt – den 28. marts i år – var hun klar til at tage af sted. 98 år gammel.
Seks måneder senere – nærmest på dagen – skete der dog noget, som for en stund såede tvivl om, hvorvidt Agnes Andersen vitterligt var død.
Om morgenen 1. oktober tikkede der en besked ind i hendes netbank.
Beskeden var fra ATP, og med den fulgte 1.000 skattefri kroner.
Hun – og omkring 2,2 millioner andre danskere – var berettiget til den firecifrede engangsydelse, fordi hun havde modtaget offentlig forsørgelse mellem 1. og 30. april 2020.
Men hov, døde Agnes Andersen ikke i marts? Jo, og det kommer vil til.
»Helt sygt«
Naturligvis var det ikke Agnes selv, der opdagede, at de 1.000 kroner var gået ind på hendes endnu åbne NemKonto.
Det var hendes søn Ib.
Agnes Andersen var – til trods for det offentliges forsøg på at holde hende kunstigt i live – rent faktisk gået bort.
»Jeg læste i jeres historie i fredags, at flere havde modtaget ydelsen, selv om de var døde. Og derfor gik jeg af ren nysgerrighed ind for at tjekke min mors konto. Og rigtig nok. Der stod de 1.000 kroner. Det er jo helt sygt,« siger Ib Andersen.
I historien, som Ib Andersen refererer til, bekræfter ATP over for B.T., at der har været enkelte fejludbetalinger til danskere i det hinsides. Dog i et begrænset omfang, lød det før weekenden.
Siden er B.T. blevet bekendt med endnu flere eksempler på afdøde danskere, der fejlagtigt har modtaget statens økonomiske håndsrækning.
»Jeg arbejder i en bank, og jeg kan bekræfte, at flere døde mennesker har fået udbetalt de 1.000 kroner,« skriver en bankansat i en mail til B.T. Han ønsker at være anonym.
»De døde er for fanden døde«
Da et flertal i Folketinget i juni vedtog engangsydelsen, sagde finansminister Nicolai Wammen (S), at ydelsen var tænkt som et boost til en corona-presset dansk økonomi. »Et bidrag til at sætte gang i hjulene derude.«
En sætning, der i dag for Ib Andersen opsummerer, hvor tragikomisk hele situationen er.
»Det er jo helt absurd. Meningen med de 1.000 kroner er at få pengene ud i drift. De skal bruges. Nu hører vi gentagne historier om, at de bliver udbetalt til døde. Hvad sker der? De døde er jo for fanden døde,« siger Ib Andersen.
Til at begynde med havde Ib Andersen svært ved at forstå, hvorfor hans mor overhovedet var berettiget til de 1.000 kroner Hun gik bort i slutningen af marts – fire dage før 'den gyldne grænse', som politikerne havde sat til 1. april.
Han har siden lært, at morens folkepension og enkelte andre ydelser, som blev udbetalt fremadrettet – og sidste gang dagen før hun døde – er årsagen til, at staten mener, at hun har modtaget offentlig forsørgelse i april 2020.
Hvordan det så kan ske, at Ib Andersens mor – på trods af at have været død i seks måneder – alligevel får del i de sammenlagt 2,2 milliarder kroner, som ydelsen koster statskassen, forklarer ATP på følgende vis.
»Det kan ske i de tilfælde, hvor NemKonto ikke er blevet lukket hurtigt efter dødsfaldet, som ellers er normal praksis. Og hvis det ikke er årsagen, skyldes det formentlig enkeltstående fejl i de registerdata, som ATP modtager fra de forskellige myndigheder.«
Ib Andersen tror ikke et sekund på, at der er tale om enkeltstående tilfælde. Hans gode ven, hvis mor ligeledes er gået bort i år, har oplevet det samme.
»Hvis man gransker tallene, tror jeg, der gemmer sig rigtig mange fejlagtige udbetalinger.«
B.T. har bedt ATP om at komme med et bud på omfanget af fejlagtige udbetalinger til afdøde danskere. Dog uden at komme det nærmere:
»Det kan vi ikke svare på, fordi ATP ikke har hjemmel til at sortere i data. Vi har modtaget registerdata fra mange forskellige myndigheder, og ATP's opgave har så været at udbetale engangstilskuddet til de borgere, som står på disse lister,« siger seniorpresserådgiver i ATP Christian Rask.
Han understreger, at kundeservice kun modtager 'få' opkald, der drejer sig om dødsfald.
»Så vi har ingen grund til at tro, at fejludbetalinger er et generelt problem på engangstilskuddet.«
Hvad sker der med de penge, der bliver udbetalt til de døde?
»Det er normal praksis, at afdødes NemKonto lukkes lige efter dødsfaldet. Men ATP kan ikke og skal ifølge loven heller ikke kræve de 1.000 kroner retur i tilfælde, hvor dette ikke er sket – eller i tilfælde, hvor der eventuelt er fejl i registerdata, vi har modtaget. Modtager, her typisk et dødsbo, har mulighed for at betale beløbet tilbage,« lyder det fra Christian Rask.
I beskeden til udbetalingen af de 1.000 kroner fra ATP står der: »Man kan ikke klage over udbetalingen.«
