To millioner to hundrede tusinde.
Det er det tørre – men også meget præcise – tal på, hvor mange danskere der fra i går begyndte at modtage en elektronisk 1.000-kroneseddel i deres netbank.
Samlet løber det op i en regning til staten på 2,2 milliarder kroner.
Et beløb, der for eksemplets skyld kunne finansiere omkring 6.500 årsværk for nyuddannede pædagoger eller sygeplejersker.
I stedet har Folketinget besluttet, at milliarderne skal fungere som stimuli til en corona-presset dansk økonomi.
Efter B.T. i går bragte historien om Christine og Christoffer, der hver især undrede sig over, at de har modtaget checken på 1.000 kroner, er det strømmet ind med tilkendegivelser fra ligesindede danskere, der er lige så perplekse over, at også de har fået andel i statsmilliarderne.
Fælles for dem alle er, at de ikke aner, hvorfor netop de er berettiget til den skattefrie check.
»Jeg modtager intet fra det offentlige. Jeg har været i min nuværende stilling siden marts 2017, ikke haft sygemelding, har ingen børn og er samboende med en mand, der er selvstændig og heller intet har fået fra det offentlige. Det giver slet ikke mening, at jeg får de 1.000 kroner. Jeg har i øvrigt lige den anden dag bestilt 42.000 kroner i feriepenge, så jeg er åbenbart berettiget til både det ene og det andet,« skriver en kvinde, der ikke ønsker sit navn frem.
Døde danskere var på 'lønningslisten'
ATP, som står for udbetalingen af de 1.000 kroner, oplyste torsdag over for B.T., at de ikke har opdaget fejl i udbetalingerne.
»ATP har ikke fået dokumenteret, at nogle borgere fejlagtigt har modtaget 1.000 kroner. Mange af henvendelserne, hvor folk tror, der er tale om fejludbetalinger, viser det sig at være ubegrundet,« lød det fra ATP.
Siden er B.T. blevet bekendt med, at afdøde danskere – i minimum fire tilfælde – også har fået udbetalt engangsydelsen.
En person var sågar ifølge B.T.s oplysninger afgået ved døden før april 2020, som er perioden, hvor den offentlige indkomstoverførsel skal have fundet sted, hvis man skal være berettiget til de 1.000 kroner.
ATP bekræfter fredag over for B.T., at der har været enkelte fejludbetalinger til danskere i det hinsides. Dog i et begrænset omfang, forsikrer seniorpresserådgiver i ATP Christian Rask.
Hvordan kan det forekomme, at der bliver udbetalt penge til folk, der ikke længere er i live?
»Det kan ske i de tilfælde, hvor NemKonto ikke er blevet lukket hurtigt efter dødsfaldet, som ellers er normal praksis. Og hvis det ikke er årsagen, skyldes det formentlig enkeltstående fejl i de registerdata, som ATP modtager fra de forskellige myndigheder.«
I et enkelt af de tilfælde er vedkommende død før april 2020. Vedkommende burde altså på ingen måde være berettiget til engangsydelsen. Hvordan kan det så alligevel lade sig gøre, at der bliver udbetalt penge til vedkommendes konto mere end seks måneder efter, at vedkommende er død?
»Jeg kan ikke sige noget om konkrete sager, og jeg kender den heller ikke. Men, som du fortæller det, lyder det, som om der har været en fejl i de registerdata, som ATP har modtaget.«
»Helt generelt må vi også sige, at det ville være tæt på umuligt, hvis ikke der var et fåtal af fejludbetalinger, når man udbetaler til godt 2,2 millioner borgere. Så de enkeltstående eksempler overrasker os ikke. Men jeg vil også gerne understrege, at vi ingen grund har til at tro, at fejludbetalinger er et generelt problem på engangstilskuddet.«
»Ødsler med skattekronerne«
Selv om de færreste nok ville takke nej til en check på 1.000 skattefrie kroner, er der alligevel en overvejende del af de danskere, som B.T. har været i dialog med, som synes, det er både 'vildt' og 'frås med midlerne', at de får del i pengeregnen.
Især fordi mange af dem skriver, at de netop har været i beskæftigelse i april og aldrig været på overførselsindkomst.
»Jeg har modtaget 1.222 kroner i april fra min a-kasse. Der står, at det er feriedagpenge. Det må være for noget barsel, jeg har holdt tidligere. Vildt, at det giver adgang til de 1.000 kroner fra det offentlige,« skriver Jesper Susgaard, der har været ansat i sin nuværende stilling i tre år og aldrig modtaget nogen former for overførselsindkomst. Før nu.
Helene Jørgensen – en anden (u)tilfreds modtager af checken – mener ligesom Jesper Susgaard, at det er absurd, at hun ved siden af feriepengene også skal have andel i de 2,2 milliarder.
»Da jeg ringede ind, fik jeg oplyst, at hvis jeg havde fået bare en krone af det offentlige i april, var jeg berettiget til det. Jeg har i den periode fået udbetalt barselsferiepenge. Det er grunden til de 1.000 kroner. Det er helt hul i hovedet,« skriver hun til B.T.
Berit Jebjerg stemmer i og kalder det at ødsle med skattekronerne:
»Jeg har også modtaget 1.000 kroner med begrundelsen, at jeg har modtaget overførselsindkomst i april 2020. Hvilket jeg ikke har. Jeg har arbejdet og arbejder fuld tid. Jeg mangler ikke de penge, og jeg er frustreret over, at vi ødsler vores skattekroner på den måde, når så mange brancher lider.«
»Hovsa-politik«
En – der ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv også tilslutter sig koret af kritiske røster – er cheføkonom i den borgerlige tænketank Cepos Mads Lundby Hansen.
Han kalder det 'dårlig hovsa-politik', som han frygter kan danne præcedens og på sigt udhule statskassen yderligere.
»Hvad bliver det næste? En julecheck? Jobeffekten er på kun på 750 personer ifølge S-regeringens økonomer. Det er meget lidt, og det koster cirka to milliarder kroner. Man kan ikke 'checke' sig ud af denne krise. Det bliver alt for dyrt,« siger Mads Lundby Hansen.
Cheføkonomen mener, at checken rammer alt for bredt, og desuden understreger han, at personer på overførselsindkomst ikke er blevet dårligere stillet under coronakrisen, da de offentlige ydelser ikke er blevet reduceret.
Som begrundelse for checken på de 1.000 kroner sagde finansminister Nicolai Wammen (S) i juni, da han præsenterede den økonomiske corona-sommerpakke, at det for mange mennesker 'vil være rigtig dejligt, at der kommer 1.000 kroner ind ad døren skattefrit'.
»Det er ét bidrag til at sætte gang i hjulene derude,« lød det fra Wammen.
