De bruger bilen til at køre til lægen, hospitalet eller til at se børnebørnene.
Ældre bilejere kører mindre end den arbejdende del af befolkningen.
Men som B.T. har afdækket de seneste uger, beskattes pensionisterne hårdt, hvis de holder fast i deres deres benzin- eller dieselbil. Også selv om de kører meget lidt.
Det får nu interesseorganisationen Ældre Sagen til at reagere.
»De ældre har typisk en lille økonomi, og derfor har de ikke mulighed for at investere i en elbil. Derfor giver det ikke mening at pålægge dem så store afgifter,« siger Marlene Rishøj Cordes, der er seniorkonsulent på transportområdet for Ældre Sagen.
B.T. har allerede beskrevet, hvordan blandt andet pensionisterne Per Jørgensen, Jørgen Colding, Ib Pico og Erik Engelsted føler sig stavnsbundne til deres benzinbiler, fordi det ikke giver økonomisk mening for dem at skifte til en elbil.
Stigningen i de grønne ejerafgifter - der tidligere hed vægtafgift - skyldes en politisk aftale fra 2020 om grøn omstilling af vejtransporten. Her vedtog et flertal i Folketinget, at den grønne ejerafgift på fossile biler skulle stige for at finansiere den grønne omstilling til elbiler.
Afgifterne har fra årsskiftet fået endnu et nøk opad efter flere år med stigninger.
B.T. har blandt andet talt med Erik Engelsted, der har en Mercedes fra 1999. Hans bil er steget med 1.320 kroner fra årsskiftet. I 2025 kostede hans bil 13.100 kroner, og den er nu steget til 14.420 kroner i 2026.
Herunder kan de se, hvor meget den grønne ejerafgift er steget fra 2025 til 2026:

Også dieselbilejerne har oplevet mindre stigninger i de grønne ejerafgifter.
Marlene Rishøj Cordes fortæller, at de ældre er udfordret af, at det ikke er en mulighed for dem at at skille sag af med bilen.
»De ældre har deres bil af nødvendighed, for der er ikke et alternativ. For eksempel er der skåret meget ned på busdriften i landdistrikterne, og de kan også være dårligt gående. Bilen er altafgørende for, at de kan have et liv, hvor de kan klare hverdagen og eksempelvis komme til lægen,« siger hun.
Det gælder også den 86-årige Ib Pico, der fortæller, at han og konen Inge ikke kan undvære deres Volvo S 60.

Inge er nemlig dårligt gående og bruger rollator.
»Derfor har vi brug for en stor bil, så der også er plads til rollatoren,« har Ib Pico fortalt til B.T.
Parret kører kun 2.500 kilometer om året, alligevel må Ib Pico og hans kone i 2026 punge ud med 7.660 kroner. Det er en stigning på 37 procent siden 2021, hvor bilen »kun« kostede 5.580 kroner.
Marlene Rishøj Cordes bemærker, at der lige nu bliver delt fødevarechecks ud til store dele af befolkningen som kompensation for de stigende fødevarepriser.
»Der er stigende priser alle steder. Derfor rammer det de ældre ekstra hårdt, at de grønne ejerafgifter er steget så voldsomt de senere år.«
Hun mener, der bør findes en politisk løsning.
»Der må kunne laves en eller anden form for graduering af den grønne ejerafgift, så de, der kun kører lidt, betaler mindre,« siger hun.
Marlene Rishøj Cordes er ikke ene om at foreslå en model, hvor det er kørslen, der afgør den årlige ejerafgift. De to tænketanke Cepos og Concito mener eksempelvis, at den grønne ejerafgift bør erstattes af en trængselsafgift, hvor man betaler for den konkrete kørsel.
Ifølge Danmarks Statistik er 70 procent af alle nyregistrerede biler er nu elbiler.

