Musikken brager ud af bilens højttalere, mens Miriam Michaelsen er på vej til en retssag, hvor hun skal forsvare en pige, der har fået delt en video med seksuelt indhold mod sin vilje.

'So what am I not supposed to have an opinion? Should I keep quiet just because I'm a woman?,' synger forsvarsadvokaten i kor med Christina Aguilera og Lil Kim.

»Teksten passer helt afsindigt godt på de her sager, hvor jo mange af dem er unge kvinder, der har fået taget kontrollen over deres liv, hvor nogle andre bestemmer over deres krop. Og det vil de ikke acceptere, så nu tager de magten tilbage.«

Sådan siger Miriam Michaelsen i DR's dokumentar 'Klædt af på nettet', og hun er ligeledes på farten, denne gang på sin cykel, da B.T. fanger hende over telefonen.

B.T. sætter lige nu fokus på, at vi træder ud af et årti, hvor vi som samfund for første gang blev opmærksomme på, at overgreb og krænkelser kan foregå digitalt såvel som fysisk.

Søndag fortalte journalist Trina Nielsen, at hendes private billeder blev stjålet og delt på nettet mod hendes vilje.

Samme oplevelse havde 23-årige Marie Wendell, der i B.T tirsdag fortæller, hvordan hun føler, at hendes egen krop blev brugt som våben mod hende.

Hvis Miriam Michaelsen havde travlt som advokat før, så er det intet sammenlignet med de sidste tre år.

Der skiftede hun nemlig sit specialeområde inden for ansættelsesret ud med sager om digitale overgreb, og i dag forsvarer hun flere hundrede især piger og kvinder, der har fået delt billeder og videoer på nettet uden deres samtykke.

Lige nu er hun travlt beskæftiget med en sag, hvor 720 kvinder har fået delt intime billeder og videoer i et online-katalog, hvor hun forsvarer en stor del af de forurettede.

Lige så vel som hun er advokat for pigen i den meget omtalte Umbrella-sag, hvor over 1000 unge blev sigtet for at have delt en video med krænkende, seksuelt indhold af den dengang 15-årige pige.

Miriam Michaelsen kæmper for folks rettigheder online. Og for at få samfundet til at indse, at den digitale verden og den fysiske verden er én og samme:

»Det er meget meget vigtigt, vi forstår det. At vi forstår, hvad truslen om deling på nettet gør ved et menneske. At vi forstår, hvilke konsekvenser det har, når sådan noget materiale florerer på nettet. Først når vi forstår det, begynder vi at kunne gribe ordentligt ind.«

Det har været – og er stadig en sej kamp – men hun kan heldigvis se, at hendes kamp ikke har været forgæves.

»Når mange af de første klienter, jeg havde, gik til politiet, så var der en følelse af, at man ikke rigtig forstod alvoren af digitale krænkelser,« siger Miriam Michaelsen.

Hun fortæller, at politiet er begyndt at tage denne type kriminalitet meget mere seriøst, men at der stadig er lang vej igen, før vi som samfund er i mål.

En af de ting, der stadig hersker, er nemlig det såkaldte victimblaming.

»Vi skal blive ved, indtil vi har gjort op med det fænomen, hvor man skyder skylden på de ofre, der er blevet krænket på nettet,« siger Miriam Michaelsen og fortsætter:

»Jeg synes jo ikke, det er så svært at se, hvem der gør noget ulovligt, og hvem der ikke gør noget ulovligt. Man bør jo ikke straffe dem, der er blevet udsat for en kriminel handling.«

For at komme digitale overgreb til livs peger Miriam Michaelsen på, hvordan en kollektiv ændring af tonen i samfundet i hvert fald ville være en start.

For selvom Umbrella-sagen sidste år har sat sine tydelige aftryk og lært en masse mennesker at forstå, hvilke konsekvenser det har at dele billeder og videoer uden samtykke, så findes der stadig nogle derude, der er meget svære at nå ind til.

»Der er den her anden gruppe af krænkere, der er mere ondskabsfulde. Altså, hvor der er en grad af kvindehad og meget ondskabsfulde kommentarer knyttet op på delingerne af materialet,« siger Miriam Michaelsen.

Hun har dog et spinkelt håb.

Og det er, at de, der lige nu giver stiltiende samtykke til digitale krænkelser, vælger at rejse sig og sige fra over for det:

»På de platforme, hvor der bliver delt ondskabsfulde kommentarer, der er der jo også en lang række mennesker, der ikke er af samme overbevisning, og jeg håber, at vi også kommer derhen, hvor de tør sige fra og derved medvirke til, at vi ændrer tonen.«

Men inden det sker, og mens denne type sager stadig bliver ved med at dukke op, bør man ifølge Miriam Michaelsen ikke lade sig kue og leve i sit liv i frygt. Hendes råd har aldrig været, at man skal lade være med at tage billeder, hvis man vil undgå, de bliver delt.

»Folk må gøre det, de vil med deres liv og deres krop. Det er deres liv og krop.«

Hvis man frygter, at der ligger billeder derude af en, så er det en god idé at få det undersøgt, og kan man konstatere, at der gør, så skal man anmelde det til politiet, siger hun.

»For selvom vi ikke er i mål, så kan jeg se et politi, der faktisk rykker på det her,« siger Miriam Michaelsen og afslutter:

»Og mit håb er, at 2020 bliver året, hvor tingene virkelig bliver sat i nogle rammer, hvor vi får grebet ind i tide i de her sager.«