Kulturminister Mette Bock (LA) er ikke imponeret over danskernes holdning til prins Henrik gennem tiderne - og selv samme personers tendens til at rose ham, nu hvor han er død.

'Franske Henri blev ikke helt til danske Henrik, selvom vi tvang ham til at skifte navn. Nu er manden død. Og mobberne vil i dag svømme over med nekrologer om dette fantastiske menneske, der var spændende, anderledes, sprudlende og helt sig selv. Hykleriet vil ingen ende tage,' skriver Mette Bock på sin Facebook-profil onsdag formiddag.

Kulturministeren hylder til gengæld den kærlighed, der opstod mellem daværende kronprinsesse Margrethe og den franske grevesøn, Henri Marie Jean André de Laborde de Monpezat.

Læs også: Prins Henriks personlige tjener i 33 år: Jeg ville ønske, at han vidste det her

'De forelskede sig stormende og giftede sig. Så manden fik ikke kun prinsessen, der siden blev dronning, men også et helt folk i tilgift. Det blev en lykkelig kærlighedshistorie,' skriver ministeren - og fortsætter:

'Men et ulykkeligt kulturmøde. Folket kunne nemlig ikke rigtig li’ manden. Han var anderledes. Kom fra et andet land. Lærte aldrig at tale helt dansk, som vi bedst kan lide det. Og så interesserede han sig for de skønne kunster. Musik, skulptur, billedkunst, litteratur. Meget mærkeligt. Så han blev mobbet. Og da han begyndte at give udtryk for ønsket om at bevare sin egen identitet, gik det helt galt.'

Danskerne er, mener Mette Bock, gode til eventyrene om kærlighed. Men vi har brug for at blive bedre til det med kulturmøder.

Læs også: Kongehusekspert om prins Henriks opsigtsvækkende valg: Jeg mener ikke, at det nogensinde er sket i den danske kongehistorie

'Det kan vi godt, hvis vi vil. Og det vil vi. For det skal vi,' lyder det fra Mette Bock, der slutter:

'Æret være prins Henriks minde. Dejligt menneske. Stor personlighed. Helt sin egen.'

Kulturministeren har ikke ønsket at uddybe sine synspunkter over for BT.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 0 kr.